Uddrag fra Philosophiske Smuler

Læren om ... (Epicur) ... af det Tilkommende : 👤Epikur (341-270 f.Kr.), gr. filosof, der virkede i 📌Athen, hvor han grundlagde den filosofiske skole »Haven«. Han efterlod sig et omfangsrigt forfatterskab, hvoraf kun lidt er overleveret, og dette overvejende på anden hånd, især hos 👤Diogenes Laertios ( 220,12). Epikur hævdede, at fatalisme er uforenelig med fri vilje, og bestred af denne grund, at udsagn om fremtiden kan være enten sande eller falske, dvs. at »Modsigelsesprincipet« ikke kan anvendes på »de tilkommende Ting« ( 274,26). Således skriver 👤Cicero i De fato (Om skæbnen) 10, 21: »Epikur (...) er bange for, at hvis han går med til dette enten-eller, tvinges han også til at gå med til, at alt i denne verden sker som følge af skæbnen: hvis nemlig ét af to er sandt fra evighed af, er det også sikkert, og hvis det er sikkert, er det også nødvendigt; dette, mener han, beviser på engang skæbnen og tingenes nødvendighed«, Ciceros filosofiske skrifter ( 248,12) bd. 4, 1971, s. 481. I en optegnelse (Pap. IV C 34) noteres striden mellem 👤Diodoros og 👤Chrysippos om forholdet mellem det mulige og det nødvendige ( 276,18).

I trykt udgave: Bind 4 side 274 linje 27