◄ απϱαγμοσυνη ... forbødes under Livsstraf : gr. (apragmosýnē) det at undlade at blande sig i offentlige anliggender; lediggang, sløvhed. Den gr. filosof og historiker 👤Plutark (o. 50-125) skriver om den gr. statsmand 👤Solon (o. 640-560 f.Kr.): »Blant hans øvrige Love er den den besynderligste og forunderligste, som befaler, at enhver, der i et Oprør ikke tog Parti, skulde være æreløs. Hans Hensigt hermed har rimelig været, at Borgerne ikke skulde være ligegyldige eller følelsesløse ved det almindelige Bedste, kun søge at bringe sit eget i Sikkerhed, og da siden at gjøre sig endog stolte af at de ikke havde deltaget i den fælles Sorg eller i Fædrenelandets almindelige Uheld, men at enhver meget meer skulde tage det bedste og det retfærdigste Partie, deltage virksom baade i Hjelpen og Faren og ikke sorgløse vente paa, hvilket Parti der dog tilsidst maatte beholde Overhaand«, 📖 Plutark's Levnetsbeskrivelser, overs. af 👤S. Tetens, bd. 1-4, 📌Kbh. 1800-11, ktl. 1197-1200; bd. 1, s. 337. Solons forgænger, den strenge 👤Drakon, havde o. 624 f.Kr. givet 📌Athen en lov, som straffede lediggang, ligesom de fleste andre forbrydelser, med døden, jf. fx 👤K.W. Böttingers Verdenshistorie i Levnetsbeskrivelser, overs. af 👤A.C. Lund, bd. 1-8, Kbh. 1840-45; bd. 1, s. 93.
I trykt udgave: Bind 4 side 215 linje 14