Uddrag fra Philosophiske Smuler

seende bort fra den adspredte ... (Symposiet § 210 D) : 👤Sokrates fortæller i sin tale i 👤Platons Symposion, hvordan den vise 👤Diotima fra 📌Mantinaia havde forklaret 'eros' som en opadstigen mod det højeste skønne. Den, der frigør sig fra de lave og indskrænkede tanker, vil til sidst, siger han 210d: »begive sig ud paa det Skjønnes store Hav, og, idet han der skuer omkring sig, vil han føde mange skjønne og herlige Taler og Tanker til en frugtbar Philosophie, indtil han herved styrket og uddannet hæver sig til Anskuelsen af den ene Erkjendelse, som er Erkjendelsen af det i og for sig selv Skjønne«, Dialoger af Platon ( 221,2) bd. 2, 1831, s. 79 (sml. Platons Skifter ( 221,2) bd. 3, s. 133). Selve vejen til den højeste erkendelse af det skønne beskrives på følgende måde, 211c-d: »Den vandrer ad den rigtige Vei til Kjærlighedens Mysterier, eller føres af andre derhen, som begynder med de enkelte skjønne Gjenstande, for hiint Skjønnes Skyld, og stedse stiger høiere, ligesom trappeviis, fra eet til to, og fra to til alle skjønne Legemer, fra de skjønne Legemer til de skjønne Bestræbelser, fra de skjønne Bestræbelser til de skjønne Erkjendelser, indtil han fra Erkjendelserne kommer til hiin Erkjendelse, hvis Gjenstand er ingen anden, end Urskjønheden, og saaledes tilsidst erkjender det Skjønne selv. Paa dette Standpunkt, om ellers nogetsteds, kjære Sokrates, sagde den Mantinæiske Fremmede, hvor Mennesket skuer det i og for sig selv Skjønne, begynder hans Liv først at blive et sandt Liv«, Dialoger af Platon ( 221,2) bd. 2, s. 80f. (sml. Platons Skrifter ( 221,2) bd. 3, s. 134). – πολλους ϰαι ϰαλους λογους ... εν φιλοσοφιᾳ αφϑον: gr. SK har bragt 👤Heises oversættelse forud for citatet (»og nu føder (...) Taler og Tanker«), idet han dog har ændret det gr. verbum fra τίϰτῃ i Platonis opera til τίϰτει, hvilket afspejler sig i gengivelsen af oversættelsen ('føder' i stedet for Heises 'vil føde'); jf. Platonis opera ( 221,2) bd. 3, 1821, s. 518.

I trykt udgave: Bind 4 side 237 linje 26