◄ ikke hiin fødende Kjærlighed ... tale saa skjønt : sigter til 👤Platons Symposion, hvori han skildrer en festlig sammenkomst i anledning af digteren 👤Agathons sejr med en tragedie ved Dionysosfesten. Deltagerne beslutter, at de én for én skal holde en lovtale over 'eros', hvilket 👤Sokrates udfører på sin særegne måde ved at genfortælle, hvad den vise kvinde 👤Diotima fra 📌Mantinaia engang havde lært ham om elskovskunsten (jf. Symposion 201d-212a; Dialoger af Platon ( 221,2) bd. 2, 1831, s. 61-81; Platons Skrifter ( 221,2) bd. 3, s. 123-134): Alle mennesker er svangre på legeme og på sjæl, og når de kommer til en vis alder, tragter deres natur efter at føde, hvilket kræver noget skønt at føde i. Skønheden er fødsels- og forløsningsgudinde, når der fødes noget. De, der er svangre på legemet, vil vende sig mod kvinden og således efterlade sig en kødelig efterslægt, mens de, der er svangre på sjælen, vil søge efter en stadig højere grad af det skønne, jf. nedenfor.
I trykt udgave: Bind 4 side 237 linje 23