↩ Her kunde jeg ende. Dog lad mig tilføie et Par Ord i Anledning af at det forekommer mig, at ►en af hans Forsvarere har brugt en Yttring, som vel selv ►den ivrigste 👤Mynsters Beundrer vil indrømme Rigtigheden af. ►»Biskop 👤Mynster var ikke egenlig Bodsprædikant«. Men dette er, især for et Sandhedsvidne, en ►Mislighed; thi al sand christelig Prædiken er først og fremmest Bodsprædiken. ►»Biskop 👤Mynster var mere Fredens Prædikant«. Men dette er, især for et Sandhedsvidne, en Mislighed: i Egenskab af Fredens Prædikant at forkynde Dens Lære, der (som bekjendt Jesu egne Ord) selv har sagt: ►»jeg er ikke kommen at bringe Fred, men Tvedragt« – han kom jo heller ikke til Verden for at nyde, men for at lide. Og derfor er det, jeg har sagt om Biskop 👤Mynster, at han, seet under Belysningen Sandhedsvidne og christeligt vurderet, var nydelsessyg: han elskede, nydelsessygt, »Fred«, den første Betingelse for at nyde Livet, alt efter 👤Epicurs gamle Sætning: ►»nil beatum nisi quietum« ɔ: den første Betingelse for al Livsnydelse er Fred.