↩ Med Hensyn til et Blad som ►»📖 Corsaren«, der hidtil saadan læst af Mange og ►allehaande Mennesker væsenligen har nydt den Anerkjendelse, at ignoreres, foragtes, aldrig svares, var det det Eneste, der skriftlig lod sig gjøre, at ►En i dette Blad Roest og Udødeliggjort, for at udtrykke den literaire sædelige Tingenes Orden reflekteret i den Omvendthed, som dette Blad efter ringe Evne af yderste Anstrængelse har søgt at etablere, ►anholdt om at blive udskjeldt af samme Blad. Jeg antager, det er lykkedes. Thi at den samme Hr. ►👤Goldschmidt, der fortjener Ære for at have ►udgivet en god Bog (og det er i det mindste mit Ønske, at Paaskjønnelsen velvilligen og rigeligen og opmuntrende maa vorde ham til Deel) ►som Udgiver af »📖 Corsaren« ►fortjener – Penge: forandrer ikke Bladets Forhold. Derimod begunstiger Forholdet æsthetisk, hvad jeg her forøvrigt gjerne ethisk skulde renoncere paa, Opfyldelsen af ►mit gamle Ønske: »bestandigt at beholde Latteren paa min Side«, deres Latter som have Sandhedens Forstand paa det Comiske, thi at blive udskjeldt paa Bestilling af En selv er netop denne Fordel, ►om jeg dog har gjort Skridtet for Andres Skyld. Man kan altsaa bestille »📖 Corsaren« til at udskjelde, ligesom man bestiller en Lirekasse til at gjøre Musik. Maaskee er den oftere før bleven brugt saaledes, dog med den Forskjel, at En, i Forbittrelse og Hadskhed dragende Ironien over sit eget Hoved, har bestilt »📖 Corsaren« til at udskjelde en Anden.