Kierkegaard, Søren Uddrag fra Hr. Phister som Captain Scipio

Altsaa 👤Scipio er Militair. I denne Henseende behøver der ikke at gjøres meget, det er jo givet ved Uniformen, og er hvad der i ethvert Øieblik umiddelbart tilbyder sig for Tilskueren. Men fra den anden Side er 👤Scipio Civil. Den comiske Virkning naaes nu, ved at lade denne militaire Person, denne brillante Uniform faae den reent tilfældige Belysning (biløbigt af at Manden er halvfuld) hovedsaglig af at han mere egentlig er Birkedommer o: D: Saa er Modsigelsen i fuld Gang; i ethvert Øieblik latterliggjør den Civiles Tilfældigheder den Militaires Uniform, eller latterliggjør den Civile den Militaire. Hans Maade at gaae og staae paa, hans Gebærder o: s: v: vilde maaskee i og for sig være latterlige, men det dybere Comiske er just, at der dog ogsaa er noget sandere noget mindre latterligt i dem forsaavidt de tilhøre den Civile. I militair Uniform har han den civile Forretningsmands Travlhed, hans tilfældige Bevægelser, hans civile Kast med hele Legemet, hans Maade at være elskværdig paa og farlig for Kjønnet.