Kierkegaard, Søren »Æsthetica. Ældre« : 1835-02-09

IA16Som en Scene vilde jeg tænke mig ham i en skovrig Egn i Maaneskin. Han henvender sig til Maanen: »Tak Maane, Du tause Vidne til de Elskendes Stevnemøde, til Røverens Luren, til den Gjerriges Angst, til Politiets Søvnighed, – dog især ynder Du Tyveriet, Du, som selv er en Tyv og stjæler Dit Lys fra Solen!« –

Maaskee kunde ogsaa min Commentar over Politiets Vaaben passende lægges ham i Munden. ►Jfr. den hoslagte Seddel.1

Jeg kunde ogsaa tænke mig ham træffende sammen i en Kro med en Landstryger (en forulykket ►Copist eller maaskee ►tituleret Secretair, som da ogsaa søgte at udmærke sig ved sin Titel, sin Dan121nelse osv. – forresten en lav comisk Person), som nu søgte at ophidse Bønderne ved sine Taler om Bestyrelsens Mangler osv. og som netop derved vilde contrastere mod Mestertyvens alvorlige Misfornøielse med mangen Indretning.

d. 9. Feb. 35.