Kierkegaard, Søren »Æsthetica. Ældre« : 1837-06-02

A41435d.4IIA6271rMen har jeg (►cfr. en anden Lap) opfattet det romantiske Standpunct som et Vippebredt, hvis Ender Ironie og Humor betegne, saa er det en Følge af Sagen selv, at dets ►Oscillation kan have en høist ⓘ forskjelligforskjellig] SKS, forskjellige Bane at beskrive, ligefra den meest himelstormende Humor til den meest fortvivlende Liggenunder for Ironie, ligesom der jo ogsaa gives en vis Roe og Ligevægt paa dette Standpunct (►den Wielandske »Ironie«), thi Ironien er først overlevet, naar Individet, hævet op over Alt, skuende ned derpaa tilsidst er hævet op over sig selv og har seet sig selv i sin Intethed fra hiin svimlende Høide og derved fundet sin sande Høide. – ►cfr. Prindsessinn 👤Brambilla.

2 Juni 37.

157Denne sig-selv-Overvinden af Ironien er det høiere aandelige 1v Livs ⓘ ►KrisisKrisis] , først skrevet Kl<ima>, Individet er nu acclimatiseret – Spidsborgerligheden, som igrunden blot skjuler sig paa det andet Standpunct er beseiret, Individet forsonet.

Ironiens Standpunct som ⓘ saadansaadan] , < saadant er ►nil admirari; men Ironien naar den dræber sig selv har ved Humoren foragtet Alt sig selv med iberegnet. –