Kierkegaard, Søren »Æsthetica. Ældre« : 1836-11-30

155A1435cX.7IA2941rNaar jeg betragter Sagen aldeles ►in abstracto,ⓘ maamaa] , først skrevet kan jeg gjerne indrømme, jeg ganske consequent komme til det Resultat, at det Romantiske gaaer op i en ►Classicitet, medens naturligviis ethvert Forsøg paa at eftervise den classiske Tid i Tiden er af mythologisk Art, og kun fremkommen af den msklige Svaghed, der aldrig kan fastholde et Begreb i det[s] hele uendelige Forsvinden; men altid maa ►afpæle det ved Hjælp af Grændser, saaledes ►Jødernes Forventninger, knyttede til ►Christi Komme, ►Christi Komme til hans Gjenkomst, hvilken sidste consequent maa tænkes at pege paa en Gjenkomst o: s: f:, idet nemlig ethvert Forsøg paa, at sige, nu er det forbi, er et Forsøg paa at gjøre det til Mythologie.

d. 30 Nov. 36.

/►verte.

1v►adlin 3 paa den foregaaende Side, den romantiske Stræben er nemlig en sig selv fortærende, og jeg kan ikke gjøre den evig, da jeg ⓘ da fikda fik] , først skrevet ell ⓘ enen] tilføjet Evighed bestaaende af en uendelig Mængde Momenter – dog Alt dette in abstracto.