Kierkegaard, Søren »Æsthetica. Ældre« : 1835-11-02

P95:113:2

──────────

Der gives Kritikere, som, idet de aldeles mangle Øie for det Individuelle, søge at betragte Alt fra et almindeligt Standpunct, og som derfor, for at det kan blive saa almindeligt som muligt, stige saa høit som muligt, indtil de saa i Grunden slet ingen Ting see uden en vid Horizont, netop fordi deres Standpunct ligger for høit.

d. 2. Novb. 35.

──────────