Kierkegaard, Søren »Æsthetica. Ældre«

A1435e.3IA2211r►Detⓘ Antique harAntique har] , først skrevet Antique, naar det træder ikke noget Ideal at stræbe efter; det har derimod det Romantiske. Idet nemlig, det Antique maa misbillige enhver Stræben, der gaaer ud over det Virkelige, i det det Fuldkomne er givet i Virkeligheden, ell. i det mindste det Fuldkomneste, ⓘ derder] tilføjet kan gives i Verden (hvilket her maa falde sammen, da der jo ⓘ ellersellers] , ændret fra eller maatte tilraades Msk. at stræbe ud over det Virkelige). Det har intet Ideal, hverken i det moralske, intellectuelle, ell. Skjønne; det har intet Ideal ell. hvad der bliver det samme det har et her i Verden opnaaeligt Ideal. Istedetfor ⓘ detdet] tilføjet Moralske Ideal træder ⓘ herher] , først skrevet <E> en Hvilen i hvad efter den givne Tids conventionelle Forhold ansees for at egne 1v sig for en Samtid; istedetfor Erkjendelsens Ideal træder det nødtørftige Indbegreb af ⓘ enen] tilføjet Samtids Viden, som det høieste for en Samtid (som et saadant Exempel paa en Stræben efter et Erkjendelsens Ideal, maa jeg anføre ►de Orthodoxes Iver for, ihvordan det end vender og dreier, et over al Tid og Tids Omskiftelse ⓘ hævethævet] , først skrevet <evig> evigt og uforanderligt Guddomsord. Ja om det end ikke ganske er givet ham her i Livet ►mener dog den Orthodoxe, at det hisset vil komme; men NB som et Ideal, hvilket fE ►Hegelianeren aldrig kan mene, vel nemlig, at der i Tidens Udvikling vil komme en større Intelligents men aldrig som Ideal, hverken med Hensyn til det forbigangne Erkjendelses Trin, ⓘ derder] tekstens fortsættelse mangler