Uddrag fra »Æsthetica. Ældre«

Baggesens Thora fra Havsgaard : henviser til »Thora. Et Fragment i ni Sange« (1811/12-17) i Jens Baggesens danske Værker, udg. af forfatterens sønner og 👤C.J. Boye, bd. 1-12, 📌Kbh. 1827-32, ktl. 1509-1520; bd. 7, 1831, s. 307-527. I »Første Sang« fortælles det, s. 310f.: »Vestlig i 📌Skaane der ligger en Gaard, afsides og eensom, / 📌Havsgaard kaldet fra Kæmpernes Tid, omringet af aabne / Marker, og nær ved en vild, vidtstrakt, udørkelig Kratskov. / Kort Tid efter den Calmarske Krig beboede den rolig, / Glemmende Verden, og glemt, en brav velhavende Lænsmand, / Med een eneste Karl, som besørgede Stalden, og Husets / Grovere Dont, og en Lilievand, hans Frænde, der var ham / Eneste Levning af hele hans Æt, den blomstrende Thora. / Ordet gik, at den Gamle, Herkuller ved Navn, skiøndt levende sparsomt, / Aldrig forladende Gaarden, og høit hver Festdag af Præsten / Fiernt fra den nærmeste Kirke besøgt, / trods Skinnet af Armod, / Havde dog Grunker af Guld; og det hed i Egnen, hans Kofte / Skiuled et Skud af Kongeligt Blod; dog vidste med Vished / Ingen derom stort meer, end det uvist giettende Rygte.« – Baggesens: 👤Jens Immanuel Baggesen (1764-1826), da. digter; fra 1790 prof., fra 1798 tillige meddirektør for 📌Det kgl. Teater, 1811-14 prof. i da. sprog og litteratur ved universitetet i 📌Kiel.

I trykt udgave: Bind 27 side 136 linje 18