Uddrag fra »Æsthetica. Ældre«

Goethes Egmont (5. Act, 1ste Scene) ... Clara ... misforstaaet af Borgerne : sigter til den første scene »Straße. Dämmerung« i 5. og sidste akt af Goethes sørgespil 👤Egmont (1788), jf. Goethe's Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand bd. 1-60, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1827-42 (ktl. 1641-1668, bd. 1-55, 1828-33) (forkortet Goethe's Werke); bd. 8, 1827, s. 167-300; s. 268-274, især s. 268-272. Som leder af den aristokratiske opposition mod det sp. herredømme i 📌Nederlandene søger Grev Egmont, prins af Gaure, at mægle ml. almuens, aristokratiets og kongemagtens interesser; efter at 👤hertugen af Alba er ankommet med en hær for at skabe orden efter den forudgående billedstorm, er Egmont i livsfare. Hans elskede er den borgerlige pige Clara el. – som hun kaldes – 👤Clärchen. I første scene i 5. akt har Clara fået at vide, at Egmont er taget til fange, og hun søger at overtale de hollandske borgere til at gøre oprør; de lader sig dog ikke bevæge af hendes veltalenhed, forstår hende heller ikke og går hjem. – Fra premieren den 2. juni til den 5. nov. 1834 blev sørgespillet i sin helhed opført i alt tre gange på Det kgl. Teater; det blev for fjerde og sidste gang opført den 20. dec. 1834. Teksten var Egmont. Et Sørgespil, [overs. af P.T. Schorn, 📌Kbh. 1818], hvor første scene »Gade. Dæmring« i 5. akt findes s. 109-115, og den del, SK refererer til, s. 109-113; sørgespillet blev opført med musik af 👤Beethoven. Jf. A. Aumont og E. Collin Det danske Nationalteater 1748-1889. En statistisk Fremstilling af 📌Det kongelige Teaters Historie fra Skuepladsens Aabning paa 📌Kongens Nytorv 18. December 1748 til Udgangen af Sæsonen 1888-89 bd. 2 (»Femte Afsnit: I. Skuespil- og Opera-Repertoiret, A.–K.«), Kbh. 1897, s. 175f. – Goethes: 👤Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), ty. digter, dramatiker, essayist, jurist, statsmand og naturvidenskabsmand.

I trykt udgave: Bind 27 side 122 linje 23