Jeg sidder i eensomme Tanker og søger forgjeves at udgrunde, hvad det Hele kan betyde; jeg gyser ved Tanken om det Øieblik, da jeg skal stige ud af Vognen: den Eensomme, der har forstyrret et Jernbanetog; jeg væbner mig med en god Samvittighed og nogle tydske Talemaader. Vi holde i 📌Angermünde. Conducteuren er en meget artig Mand, og her er den hele Forklaring, hvoraf De dog muligen kan lære Noget, hvis De reiser paa første Plads. Først og fremmest var det slet ikke mig, der havde været Gjenstand for Tiltalen, det var Vognen foran mig, ogsaa en første Rangs Vogn. I den havde man ladet Gardinet gaae ned; den Snor, som holder Gardinet fast, var gaaet løs, Gardinet havde flagret for Vinden og dette havde Conducteuren seet, og nu – nu kan man stikke en Fane ud af Vinduet, en Fane, som til den Ende ligger i Vognen, og saa snart man stikker den ud, saa betyder det, tiltrods for al Erfaring i Krig osv., det betyder, at man skal holde stille.