I et for nylig udkommet lille Skrift: »om Mag. 👤Ks Forf. V. Iagttagelser af en Landsbypræst.« findes der, trods den overlegne Tone, dog adskillig Uredelighed, adskilligt reent Galimathias, adskillig dialektisk Uklarhed: jeg har ikke et Ord at sige. I Efterskriften er mit sidste Skrift (Til 534Selvprøvelse) behandlet paa en næsten uanstændig Maade: jeg har ikke et Ord at sige; selv om Landsbypræsten ikke var anonym, jeg vilde ⓘ vel alligevel ikke have et Ord at sige.