A1 433b.12 IA108 1r Er Kirken ⓘ berettiget til i det concrete Tidsmoment at skrive en Bibel?
►Man har nu saa længe gjort opmærksom [paa] det store Fortrin ⓘ Apostlene havde fremfor enhver senere Christen. Og nu er det ►vistnok, at den, der staaer Kilden nærmest, ogsaa maa faae det kraftigste og umiddelbareste Indtryk; men følger ogsaa deraf at det netop var det reneste? Jeg maa her nødvendigviis gjøre opmærksom paa den saare væsentlige Omstændighed, at nu efter 1800 Aars Forløb Chrstd: har gjenemsyret hele Livet, saa at hele Livet i den chr Kirke væsentlig er gjenemtrængt af det Christelige (chr. Philosophie; chr Æsthetik; chr Historie.), og da gjøre opmærksom paa, at det 107nu muligen turde være lettere at udfinde det væsentlige christelige. Man maa ikke studere Planten i Knoppen men i ►Blomstret.
Har ►den apostoliske Kirke og Bibelen ►præfigureret den chr Kirke og dens Lære. Nei! den er ingen præfiguration (en Antagelse som kunde lede til ►Antagelsen af Inspiration; ligesom Inspirationen consequent leder til denne Antagelse) den er det første Udviklingsstadium; og Bibelen vor første ►Telegraph-Efterretning. –
Jeg mener derfor, idet jeg for en Deel maa gaae samme ⓘ Vei som ►de, der netop ville skjærpe ⓘ Grændsen og ælte Tegl til [at] opføre Kirkemuren nemlig gjenem Anerkjendelse af de bestaaende Grændsers Daarlighed, og Brøstfældighed (►Bibelen constituerende ⓘ K.? Nei ►Kirken constituerer Bibelen det vises vel ⓘ blandt andet ogsaa derved at den er skrevet for Christne. ►Protest. antager Bibelen svævende over Kirken ligesom ►👤Muhameds Ligkiste mellem de 4 Magneter.) – at Ævret aldeles maa opgives, at Christd. nok kan taale lidt frisk Luft, og at der ligefuldt vil være sande Christne i Verden fordi en saadan himmelhøi Muur (med Rette kalder jeg ►den saa, da de Christne ikke engang i Himlen vil tilstæde nogen Adgang uden den ►udfordrede entrèe-Billet.) ikke længer skjuler dem for Verdens Øine. Jeg mener dog ogsaa at kjende liberale og liberalisme, uden at jeg derfor nogensteds kan paavise et Samfund, der har udstædt en ►Trosbekjendelse i ⓘ saa Henseende, endsige skulde have forsøgt at gjøre en saadan Trosbekjendelse gjeldende ikke som den umiddelb. Udtalelse af, hvad der lever og rører sig i Samfundet; men som en Toldtarif, hvorefter der kan bestemmes, hvilke Vahrer der ⓘ maa komme inden for Grændserne, og for tillige at bestemme, hvor lang Tids ►Quarantaine ►de skulle udholde. –
d. 3 Novb. 35.