Kierkegaard, Søren »Theologica. Ældre« : 1835-11-03

P48:74


Er Kirken berettiget til i det concrete Tidsmoment at skrive en Bibel?


Man har nu saa længe gjort opmærksom [paa] det store Fortrin Apostlene havde fremfor enhver senere Christen. Og nu er det vistnok, at den, der staaer Kilden nærmest, ogsaa maa faae det kraftigste og umiddelbareste Indtryk; men følger ogsaa deraf at det netop var det reneste? Jeg maa her nødvendigviis gjøre opmærksom paa den saare væsentlige Omstændighed, at nu efter 1800 Aars Forløb Chrstd: har gjenemsyret hele Livet, saa at hele Livet i den chr Kirke væsentlig er gjenemtrængt af det Christelige (chr. Philosophie; chr Æsthetik; chr Historie.), og da gjøre opmærksom paa, at det nu muligen turde være lettere at udfinde det væsentlige christelige. Man maa ikke studere Planten i Knoppen men i Blomstret.

Har den apostoliske Kirke og Bibelen præfigureret den chr Kirke og dens Lære. Nei! den er ingen præfiguration (en Antagelse som kunde lede til Antagelsen af Inspiration; ligesom Inspirationen consequent leder til denne Antagelse) den er det første Udviklingsstadium; og Bibelen vor første Telegraph-Efterretning. –

Jeg mener derfor, idet jeg for en Deel maa gaae samme Vei som de, der netop ville skjærpe Grændsen og ælte Tegl til [at] opføre Kirkemuren nemlig gjenem Anerkjendelse af de bestaaende Grændsers Daarlighed, og Brøstfældighed (Bibelen constituerende K.? Nei Kirken constituerer Bibelen det vises vel blandt andet ogsaa derved at den er skrevet for Christne. Protest. antager Bibelen svævende over Kirken ligesom 👤Muhameds Ligkiste mellem de 4 Magneter.) – at Ævret aldeles maa opgives, at Christd. nok kan taale lidt frisk Luft, og at der ligefuldt vil være sande Christne i Verden fordi en saadan himmelhøi Muur (med Rette kalder jeg den saa, da de Christne ikke engang i Himlen vil tilstæde nogen Adgang uden den udfordrede entrèe-Billet.) ikke længer skjuler dem for Verdens Øine. Jeg mener dog ogsaa at kjende liberale og liberalisme, uden at jeg derfor nogensteds kan paavise et Samfund, der har udstædt en Trosbekjendelse i saa Henseende, endsige skulde have forsøgt at gjøre en saadan Trosbekjendelse gjeldende ikke som den umiddelb. Udtalelse af, hvad der lever og rører sig i Samfundet; men som en Toldtarif, hvorefter der kan bestemmes, hvilke Vahrer der maa komme inden for Grændserne, og for tillige at bestemme, hvor lang Tids Quarantaine de skulle udholde. –

d. 3 Novb. 35.