Kierkegaard, Søren »Theologica. Ældre« : 1834-11-08

P48:56


Det hedder i Almdl. i de rationalistiske Dogmatiker som en Hovedsætning, at Gud er uforanderlig (kjærlig), og at Chr: Fremtræden egl. kun var en Declaration herom. Man kan nu altsaa bringe et skarpt philosophisk Hoved ind paa det christelige Standpunct uden at nævne Chr., naar dette Msk. nemlig kan fastholde Ideen om Guds Uforanderlighed; thi det er jo dog det eiendommelig christ:. Men for nu dog at vindicere Chr: nogen Betydenhed, siger man, at man ei kan overbevise Msk. derom (Guds Uforandl.), ell. at de ei kunne fastholde det uden et overordentlig Middel og det bliver da Chr: Fremtræden; men man kan dog ikke nægte at det da bliver en eiendommelig Maade for Gud at vise sin Kjærlighed paa, at han lader den, som blot er sendt for at underrette Msk. herom lide og døe, medens der ingen Straf rammer de syndige Msk.

d. 8 Novb. 34.