Kierkegaard, Søren »Theologica. Ældre« : 1834-11-26

P48:55:2


Det vil sige: hele hans Liv i alle dets Momenter maatte afgive Normen for den følgende Christens og saaledes for hele Kirkens Liv. Man maatte da tage hver enkelt Moment af Chr. Liv, og nu vise, hvorledes det tilsvarende var i Kirken, lige fra hans Daab og til hans Opstandelse. – Iøvrigt er det naturligt, at mod den Anskuelse, at Chr. var blot for at virke, (en Anskuelse, som jeg iøvrigt naturligviis ikke vil urgere, og det saa meget mindre som Ordets Prædikelse vedbliver i Kirken, og maatte altsaa ansees for det Tilsvarende til Chr. Læren) er det, siger jeg, naturligt, at Mange have meget at indvende imod, deels de, som mene, at Chr: dog egl. var sendt for at meddele Msk. en fuldkommen Sædelære, deels fE.


1 Cor. 5, 7. – Eph: 5, 2. – Rom. 3, 25.


Catholikerne, som mene, at de dog ville være istand til at opfylde Loven. Men desuagtet mener jeg at hans Virken dog var Hovedsagen, fordi nemlig hiin Leven, som han indskjærper (Mth: 5.), ikke kan fremblomstre før efter Gjenfødelsen, saa at altsaa denne er conditio sine qua non, og paa den anden Side dette Liv nødvendig maa udfolde sig hos den i Sandhed gjenfødte. –

d. 26 Nov. 34.