A1433a.2IA41rDet forundrer mig, at Ingen af ⓘ de Theologer, som ellers tidt nok have bemærket, at Chrdommen i det N.T. endnu meget smagte af Jødedom, at de ikke ogsaa have behandlet Læren om ►det absolute Naadevalg paa en saadan Maade. Naar vi nemlig bemærke, at ►hos Jøderne optraadte ⓘ Particularismen i sin allerstærkeste Form, saaledes at den endog ►grændsede til Fetischismus (cfr 👤Schleiermacher), saa var det jo rimeligt, at ►Christendommens universelle Tendents ikke vilde behage Jøderne. ►Exempler paa en saadan Misfornøielse afgive noksom Acta. Imidlertid maatte dette saa væsentlige Element i Χstd. (dens Universalisme) ogsaa gjøre sig gjeldende. Nu gik da ►Jødechristnene et Skridt videre, (►først mente de jo, at man skulde lade sig omskjære etc) idet de nemlig meente, at ogsaa de øvrige Χstne vare Gjenstand for den gudd. Omsorg; men dog saaledes,at 1v►Jødechristnene maatte have nogle Forrettigheder. Saaledes stod det sig med Jødechristnene. Men hvor let kunde nu de igjen smitte ►ⓘ Hedninge-Christne. Da disse imidlertid bestandig vare vante ⓘ til i Forhold til Jøderne at betragte sig selv som et Hele, saa ►modificeredes deres ⓘ Particularisme ikke som hos Jøderne med H.t. Folk og Sted, og da de desuden tillige anerkjendte Jøderne staaende paa lige Trin med dem, saa mente de, at denne Particularisme ei indskrænkedes paa hiin Maade; men ►de antoge dog, at indenfor det store Hele vare nogle enkelte udmærkede fremfor andre.
d. 8. Juli 34.