Uddrag fra »Theologica. Ældre«

Bloksbjerg : If. folkelig overtro var '📌Bloksbjerg' el. 'Blocksberg' det sted, hvor heksene og de onde ånder samledes Valborgsnat (Valpurgisnat, dvs. natten til 1. maj) for at feste. SK hentyder måske til scenerne på Bloksbjerg (»Walpurgisnacht« og »Walpurgisnachtstraum oder Oberons und Titanias goldne Hochzeit«) i første del af 👤Goethes 👤Faust i Goethe's Werke ( 110,1) bd. 12, 1828, s. 202-231, hvor 👤Mefistofeles lærer Faust den kåde sanselighed at kende. I en tidligere journaloptegnelse BB:11, dateret den 22. okt. 1836, i SKS 17, 91, har SK bemærket, hvordan disse scener i Faust erindrer om de folkelige sagn om 📌Venusbjerget, hvor unge mænd blev forført af sanselighed og frataget deres sjæl. Navnet 'Bloksbjerg' henviser til 📌Brocken, det højeste bjerg i 📌Harzen; det har også været brugt om andre bjerge i 📌Tyskland, 📌Ungarn og 📌Sverige.

I trykt udgave: Bind 27 side 110 linje 17