B33_4 326.I X6B261 1 ►Trinitatis Søndag.
👤►Nicodemus eller den bestaaende Χsthed.
At vi alle, ja at just »den bestaaende Χsthed« er som 👤Nicodemus – vi komme til Χstum om Natten.
1) Vi komme til ham, vel ikke skjulte af Natten, men af hvad der, om muligt skjuler endnu bedre: ►Sandsebedrag. Det Hele er blevet ⓘ et ⓘ stort Sandsebedrag, hvori vi skjule os – og saa leve vi dog i det Sandsebedrag igjen, at vi komme aabenlyst om Dagen til Χstus.
(at vi ere døbte som Børn, ►confirmerede som Børn o: s: v: deraf bevise vi, at vi ere Χstne; at vi leve i et christeligt Samfund, deraf bevise vi, at vi ere Χstne o: s: v: lutter Sandsebedrag.
2) Vi have i Χstheden afskaffet Faren som er forbunden med det at bekjende Χstum – fordi vi have afskaffet at det at bekjende Χstum 2er kun muligt ved Gjerning, – – er dette ikke igjen det Nicodemiske: at komme om Natten.
►Gud er Aand, ⓘ han kan derfor ikke i Sandhed tilbedes ved Digte (om det saa var Mesterværker) ved Taler (om det saa var Mesterværker). Sligt er for Gud som Kage eller Slikkerie, det behager ham ikke. Nei, vil Du tilbede Gud i Sandhed saa maa det være i Gjerning, naturligviis, at Du da ikke ►bliver Dig selv vigtig og indbildsk af denne Din Gjerning som af ►noget Fortjenstligt, thi saa er denne Tilbedelse Gud modbydelig. Men Gjerning, Handling det er Offeret, som dog skal frembæres i Ydmyghed, Tro.
Saaledes ogsaa med det at bekjende Χstum; man kan kun bekjende Χstum ved Handling. At synge digterisk til hans Priis (om det saa var ►Mestersange) at declamere vidunderligt deiligt til hans Priis (om det saa var forbausende 3 mesterligt) er ikke at bekjende ⓘ Χstum, Sligt er ham imod som Slikkerie. Nei, Handling, Dit Liv skal bekjende ham. Men gjør det det – saa vil ogsaa Faren komme.
See dette har man afskaffet i Χstheden, er det saa ikke igjen det a la 👤Nicodemus at komme til Χstum om Natten? Thi hvad vil det dog egl. sige, dette om Natten? Det vil sige: at ville holde sig til Χstum – men at ville have Faren bort, skjult at ville holde sig til 532Χstum, skjult ja som 👤Nicodemus, skjult ja som den bestaaende Χsthed, hvor vi Alle ►i skjult Inderlighed holde os til Χstum. Om vi gjøre det, nu derom veed jeg Intet, men gjøre vi det – det at det er i »skjult« Inderlighed gjør os dog lige med 👤Nicodemus ►ikke et Haar bedre, forsaavidt værre; thi han var dog kun en enkelt Mand, men her er 4 der et heelt ►Skramlerie af et Bestaaende med Levebrød og Levebrød – og alt Dette er lutter Nicodemisk Χstd. Det Nicodemiske er nu blevet det Bestaaende – o, Dyb af Forvirring. 👤Nicodemus maatte dog lide det, at det var ham selv klart, at det var ►Skulkerie at komme om Natten; men nu, nu er det Nicodemiske det ⓘ Officielle, saa vi slet Intet udsætte os for – »thi vi komme jo aabenlyst til Χstus, ikke som 👤Nicodemus, ►Pfui, nei vi ere ikke saadanne Msker, nei vi komme aabenlyst til Χstum« – ja, efter skjult eller aabenlyst at have gjort det Hele Bestaaende til Vrøvl, og efter at have taget alle Farer bort fra det at bekjende Χstum ved at forandre det at ⓘ bekjende Χstum til noget ganske Andet. Det var dog muligt, at En kunde have controlleret 👤Nicodemus, det maa han være forberedt paa – men os kan Ingen controllere, thi vort Bedrag er absolut vi komme aabenlyst til Χstum – og komme dog ikke til ham, vi komme til ham om Dagen ved høilys Dag – og dog om Natten.
5Er det da min Mening, for at ogsaa jeg skal tale om, ►hvad der nu tales saa meget om, er det ⓘ min Mening, at jeg vil have Stat og Kirke adskilt og ved udvortes Midler? Nei, nei!
Jeg mener, at Stats-Kirke, bestaaende Χsthed er et Sandsebedrag. Jeg vil nu ►gjøre opmærksom paa, at det er et Sandsebedrag, vil, at man skal blive opmærksom – og saa vil jeg ►Inderliggjørelse i Χstd.
Men denne kan godt naaes, uagtet Sandsebedraget bestaaer; ja den høieste Form af Inderlighed er altid den: med et Sandsebedrag, tiltrods derfor at bevare Inderlighed. Den udvortes Afgjørelse er ⓘ ►mislig, kan let føre til et ⓘ endnu større Sandsebedrag. En Mand, har været forfalden til Drik, lover sig nu selv at ville lægge det af – og til den Ende begynder han med at slaae Flaske og ⓘ Glas istykker (en symbolsk Handling) – nu veed jeg da, at han 6 aldrig mere vil drikke – ⓘ Maaskee! Bedre dog at kunne have Glas og Flaske staaende for sig – og ikke drikke. Pigen, som brænder Brevene fra den Troløse; ⓘ nu veed jeg da, at hun har glemt ham. 533Men sæt nu, at hun samme Dag svinger lidt af sin Vei paa Gaden – for at see ham. Nei, det er sikkrere, at kunne see Brevene fra ham – men holde at glemme ham.
Dette er min Mening. Men i ethvert Fald skal Stat og Kirke adskilles, saa er dette en saa qvalificeret religieust Handling, at der maa en Mand i Charakteer ⓘ til (næsten en Apostel, idetmindste et Sandheds-Vidne); ved Hjælp af lavere Former (Vrøvl og ►Ballotation) maa det ikke skee. Forsaavidt agter jeg at forsvare det Bestaaende, at holde Sagen hen, indtil Manden kommer, og især at tage polemisk Sigte paa alle vrøvlevorne ►Reformationer.