534I en Indledning vises saa først, at ►dette Rige ikke er af denne Verden, og ►dog skal være i denne Verden, ja, at det i en vis Forstand just til at være ►kjendeligt behøver denne Verden (i Modsætning til hvilket det er) men dog ikke af denne Verden.
At den hellige Skrift deler paa to Maader hvilket Parablerne ⓘ vise: ►enten Guds Rige er i Himlene – eller det er inden i Eder.
I Forhold hertil ordnes Parablerne. (►Der findes en Bemærkning i det Exemplar af det N. T., af hvilket Bindet er revet, til det Sted i ►Matthæus, hvor Parablerne ere).
1vMen at uagtet Guds Rige saaledes er inden i Msket, er dette dog ikke den absolute Ukjendelighed, identisk med, at det slet ikke var til. Saaledes var jo Χstus heller ikke Incognito, ikke i den Grad, at det aldrig mærkedes at ►han var Gud-Msk, skjøndt ►i ringe Tjeners Skikkelse gjorde han dog fE Mirakler. Men dette er ikke ►den ligefremme Kjendelighed; saaledes ogsaa med ►Guds Rige, som er inden i Eder. Den ligefremme Kjendelighed er i Forhold til hvad der forholder sig som ►commensurabelt til Udvorteshed, saaledes et jordisk Rige, det har ingen høiere Inderlighed end dets Udvorteshed.
Parablerne ordnes da efter følgende tre Bestemmelser: 1) Guds Rige er paa Jorden, saaledes Parablen ►om ⓘ Fiskedrættet, ►en Mand, der saaede god Sæd i sin Agero: s: v: 2) ►Guds Rige er inden i Eder cfr hiint Sted i ►Mtth: 3) ►Guds Rige er i Himlen.