Udkast til to prædikener

Tekstredegørelse

1. Manuskriptbeskrivelse 967
2. Datering og kronologi 968

1. Manuskriptbeskrivelse

»Udkast til to prædikener«* har nr. 325 og 326 i B-fort. og hører til den del af SKs papirer, der ved hans død lå »Foran« i » underste Rum i Pjedestalen B«, i »Bibelfoderalet«.* Manuskripterne befinder sig i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.

P435

435

Papir 435 (SKS 27, 531).
1 ark foldet til omslag.*
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet. Mål: 205 × 189 mm.*
Papiret er ombukket er foroven og forneden samt i begge sider (portfals) og har fungeret som omslag for Papir 436-438.
Rectosiden er beskrevet på den brede led. Versosiden, omslagets inderside, er ubeskrevet.

435

(L-fort. + B-fort. 326; KA, B pk. 33 læg 4; Pap. X 6 B 260)

436

Papir 436 (SKS 27, 531-533).
1 dobbeltblad + 1 løst blad med afrevet kant i venstre side, i alt 3 blade i 4o.
Bladene er pagineret 1-5 på rectosiderne; bl. [2v] er pagineret 4.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 167 × 204 mm.
Det løse blad er foldet på langs; en bred inderspalte rummer teksten, yderspalten tilføjelser.
S. [6] er tre fjerdedele beskrevet.

436

(L-fort. 326, B-fort. 326.I; KA, B pk. 33 læg 4; Pap. X 6 B 261)

437

Papir 437 (SKS 27, 533).
1 løst blad i 4o med afrevet kant og rest af arkets andet blad i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 169 × 206 mm.
Versosiden er ubeskrevet.

437

(L-fort. 326, B-fort. 326.II; KA, B pk. 33 læg 4; Pap. X 6 B 262)

438

Papir 438 (SKS 27, 533-534).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 170 × 205 mm.
På bl. [1r] er afsnittet »Der findes (...) Porten er snever.« (SKS 27, 533m,1-4) skrevet på langs i papirets højre side.

438

(L-fort. 326, B-fort. 326.III; KA, B pk. 33 læg 4; Pap. X 6 B 263)

439

Papir 439 (SKS 27, 534).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 171 × 205 mm.

Versosiden er ubeskrevet.

439

(L-fort. + B-fort. 325; KA, B pk. 33 læg 4; Pap. X 6 B 259)

(L-fort. + B-fort. 325, 326; KA, B pk. 33 læg 4; Pap. X 6 B 259-263)

2. Datering og kronologi

Papirerne rummer ingen dateringer. Papir 439 er det yngste; optegnelsens beskrivelse af »en Convolut i Qvart« sigter til Papir 435. Det oplyses, at konvolutten indeholder »Udkastet til 👤Nicodemus«, dvs. Papir 436-438.

I Papir 439 refererer SK desuden til en journaloptegnelse: »Udkastet til 👤Stephanus findes i Journalen for iaar strax i Begyndelsen. Det er nok NB25« (SKS 27, 534,33-34). Det omtalte udkast findes ganske rigtigt i NB25:12-13 og 15, skrevet i julen 1851.* SKs henvisning antyder, at Papir 439 er skrevet på et tidspunkt, da hele journalen NB25 er færdigskrevet, dvs. tidligst ultimo maj/primo juni 1852.*

Papir 436 og Papir 437 indeholder udkast til prædikenteksterne til hhv. trinitatis søndag og anden søndag efter trinitatis. Disse søndage faldt i 1852 hhv. den 6. og den 20. juni, og det er omkring dette tidsrum SK må formodes at have fået inspirationen til prædikenerne.

Papirerne må dernæst være blevet til i forsommeren eller sommeren 1852.