◄ Evangeliet: den gode Hyrde : sigter til ►Joh 10,11-16, evangeliet til 2. søndag efter påske: »(JEsus sagde til Pharisæerne:) / Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. 12. Men Leiesvenden, og den, som ikke er Hyrde, hvilken Faarene ikke høre til, seer Ulven komme, og forlader Faarene, og flyer; og Ulven røver dem, og adspreder Faarene. 13. Men Leiesvenden flyer, fordi han er en Leiesvend, og haver ikke Omsorg for Faarene. 14. Jeg er den gode Hyrde, og jeg kiender mine, og kiendes af mine; 15. ligesom Faderen kiender mig, kiender jeg og [også] Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene. 16. Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig at føre did, og de skulle [skal] høre min Røst; og der skal blive een Hiord, een Hyrde.« Forordnet Alter-Bog for 📌Danmark, 📌Kbh. 1830 [1688], ktl. 381, s. 80. I 1852 faldt 2. søndag efter påske den 25. april.
I trykt udgave: Bind 27 side 525 linje 1
◄ cfr Journalen NB25 p. 214 : jf. journaloptegnelsen NB25:97, fra april el. maj 1852, hvor SK skriver: »Evangeliet om den gode Hyrde. / Thema: at da først bliver Forskjellen mellem Leiesvenden og Hyrden ret kjendelig [virkelig synlig] – naar Ulvene komme. / Dette er et Sigte paa 'Χstheden'. I stille Veierligt, naar Alt er betrygget [sikret], naar der ingen Farer er for det Χstlige, ja vel endog alle Fordele forbundne dermed, saa kan Hyrden og Leiesvenden let forvexles, det convenerer [behager] nemlig saa Leiesvenden aldeles at være Hyrde. Men naar Ulvene komme.« SKS 24, 511f. I marginen, s. 512m, fortsætter SK: » – Derfor er det egl. Leiesvendene der have opfundet den Art Tryghed som 'Χsthed' er, de veed meget godt, at naar Ulvene komme, vil det blive aabenbart [tydeligt] at de ikke ere Hyrder. Forsaavidt ere de interesserede i, at forhindre, at Ulvene ikke komme [dvs. forhindre, at ulvene kommer]. Dette kan give dem en flygtig Lighed med Hyrdera. Thi – naar Ulvene komme, naar det ikke mere kan forhindres, saa bliver det aabenbart, at Leiesvendene ere – Leiesvende.« I noten a) hedder det: »dog er Forskjellen let at see: Leiesvenden frygter Ulvens Komme ikke for Hjordens Skyld, men for sin egen Skyld, at han skal miste Profiten, og det ovenikjøbet blive aabenbart, at han er Leiesvend.« I marginaloptegnelsen 97.a, s. 511m, gør SK følgende tilføjelse: »Indledning / 'Leiesvenden' og 'Hyrden' ere jo ikke saaledes forskjellige fra hinanden som Rødt og Sort fE, som man strax med et halvt Øie seer, man maa huske paa, at Leiesvendens Hemmelighed og Kunst just stikker i [ligger i]: at gjøre Alt saa skuffende [illuderende, træffende] som muligt at ligne Hyrden. Leiesvenden sætter jo ikke paa sin Hat: Leiesvend, ih bevares, lad for ingen Priis Nogen faae Andet at vide end at jeg er Hyrden.« Som afslutning på hele optegnelsen noterer SK: »Forresten er det værd at bemærke, at til Evangeliet om den gode Hyrde svarer Epistelen af Peter [►1 Pet 2,21-25, til 2. søndag efter påske], som handler om Χsti Efterfølgelse, medens vel De der have valgt denne Epistel nærmest have ladet sig bestemme af Slutnings-Ordene: I vare som Faar uden Hyrde [►1 Pet 2,25].«
I trykt udgave: Bind 27 side 525 linje 2
◄ »Hyrden« – »Leiesvenden.« : se de to foregående kommentarer.
I trykt udgave: Bind 27 side 525 linje 4
◄ smægtende : brugt som adjektiv: overfølsom, sentimental.
I trykt udgave: Bind 27 side 525 linje 9
◄ varer (...) for : advarer imod
I trykt udgave: Bind 27 side 525 linje 19
◄ Undseelse : blufærdighed, skyhed, tilbageholdenhed.
I trykt udgave: Bind 27 side 525 linje 24
◄ skuffende : illuderende, træffende.
I trykt udgave: Bind 27 side 526 linje 7
◄ vinkede : lokkede, fristede.
I trykt udgave: Bind 27 side 526 linje 17
◄ uden for: undtagen.
I trykt udgave: Bind 27 side 526 linje 21
◄ Hjertekjenderen : allusion til ►Luk 16,15, hvor 👤Jesus siger til farisæerne: »Gud kiender Eders Hierter« (NT-1819). Se også ►ApG 1,24 og 15,8, hvor 👤Peter taler om »Gud, som kiender Hierterne« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 526 linje 21
◄ Vistnok : rigtignok, sandt nok.
I trykt udgave: Bind 27 side 526 linje 22
◄ gjøre (...) aabenbart : afsløre.
I trykt udgave: Bind 27 side 527 linje 17
◄ hvo : hvem.
I trykt udgave: Bind 27 side 527 linje 18
◄ I Skriften læse vi: Høsten er stor, Arbeiderne faae : frit citat fra ►Matt 9,37, hvor 👤Jesus siger til sine disciple: »Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 527 linje 21
◄ sindrigt : listigt, snedigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 527 linje 22
◄ gagerede : aflønnede.
I trykt udgave: Bind 27 side 527 linje 24
◄ forhindre, at Ulvene ikke komme : dvs. forhindre, at ulvene kommer.
I trykt udgave: Bind 27 side 527 linje 37
◄ vi kunne: kan.
I trykt udgave: Bind 27 side 527 linje 39
◄ ret kjendelig : virkelig synlig.
I trykt udgave: Bind 27 side 525m linje 4
◄ kunstneriske : kunstige, uægte, foregivne.
I trykt udgave: Bind 27 side 526m linje 14
◄ passer sit Snit med : forstår at udnytte sin mulighed for.
I trykt udgave: Bind 27 side 526m linje 15
◄ spæde Jomfruer satte Livet til : sml. fx § 80 »Martyrerne« i 👤K. Hase Kirkehistorie. Lærebog nærmest for akademiske Forelæsninger, overs. af 👤C. Winther og 👤T. Schorn, 📌Kbh. 1837 [ty. 1834], ktl. 160-166, hvor det fortælles, s. 56f.: »Men Bekjendernes og Martyrernes freidige Glæde var overveiende, og saa stor, at man tidt trængde sig frem til Døden paa en Maade, som selv besindige Kirkelærere misbilligede. Selv Børn fandt Fryd i Døden, og ædle Jomfruer leed taalmodigen, hvad tungere var.«
I trykt udgave: Bind 27 side 526m linje 17