»'Lad Hjertet i Sorgen ei synde.' 7 Taler«

Tekstredegørelse

1. Manuskriptbeskrivelse 925
2. Datering og kronologi 926

1. Manuskriptbeskrivelse

»'Lad Hjertet i Sorgen ei synde.' 7 Taler« har nr. 264 i B-fort. Gruppen hører til den del af SKs papirer, der ved hans død lå i »den anden Pjedestal. B« i »Øverste Rum«, »Til Venstre«.* Manuskripterne befinder sig i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.

P421

421

Papir 421 (SKS 27, 501).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side og rest af arkets andet blad; den øverste kant er beklippet.*
Ingen paginering.
Papir: gulligt alm. koncept. Mål: 171 × 193 mm.*
Bladet har efter beskrivning været foldet to steder på tværs, muligvis bukket omkring andet materiale. Versosiden er ubeskrevet.

421

(L-fort. + B-fort. 264; KA, A pk. 49; Pap. IX A 498)

422

Papir 422 (SKS 27, 501-502).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt alm. koncept. Mål: 170 × 206 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet en gang på tværs. Versosiden er ubeskrevet.

422

(L-fort. + B-fort. 264; KA, A pk. 49; Pap. IX A 499)

423

Papir 423 (SKS 27, 502).
1 løst blad i 4o med uregelmæssigt afrevet kant i højre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt alm. koncept. Mål: ca. 170 × 208 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet en gang på tværs. Versosiden er ubeskrevet.

423

(L-fort. + B-fort. 264; KA, A pk. 49; Pap. IX A 500)

(L-fort. + B-fort. 264; KA, A pk. 49; Pap. IX A 498-500)

2. Datering og kronologi

Papirerne rummer ingen dateringer. Materialet er udkast til en række taler, som SK får ideen til i dec. 1848. På dette tidspunkt skriver SK indledningsvis i journaloptegnelse NB8:46:

'Lad Hjertet i Sorgen ei synde'



Under denne Titel kunde jeg have Lyst til at skrive et Par Taler, der behandle de msklig talt skjønneste og ædleste Former af Fortvivlelse (...) *

Papir 421 er tydeligvis en redigeret sammenskrivning af NB8:46, og da papirerne i »'Lad Hjertet i Sorgen ei Synde.' 7 Taler« synes at være en udvikling af de omtalte, oprindeligt to taler, er papirerne skrevet tidligst i dec. 1848. I Papir 421 skriver SK (SKS 27, 501,11-16):

lad Hjertet ikke synde i Sorgen – betænk: og nu Themaet. fE. over en Afdød – Beskrivelse – lad Hjertet i Sorgen ei synde, betænk: det Glædelige i at omsider og om en liden Stund er Eet og det Samme (dog dette er benyttet lyrisk i et andet Skrift, det fra Høiheden vil Han drage Alle til sig); ell. det betænk: det Glædelige i, at det er for Glæde man ikke troer det Høieste. o: s: v:

Fra Høiheden vil han drage Alle til sig er titlen på det skrift, som endte med at blive »Nr. III« i Indøvelse i Christendom (1850). SK omtaler det selv som et »Skrift«, og som sådan foreligger det ifølge hans egne oplysninger på manuskriptet i »Begyndelsen af 49«.*

Papirerne er skrevet i første halvdel af 1849, formentlig allerede i jan.-feb. 1849.