Kierkegaard, Søren Blandede optegnelser, ideer og udkast 1848-50 : 1849

P385:399


#

Vilde Nogen sige »men Pseudonymen har dog egl. skrevet en Satire over hele Χstheden« saa vil jeg svare: ja; og derpaa tilføie, men han har ikke nævnt eet eneste virkeligt Msk; den eneste, der staaer Pseudonymen, saa nær, at det kommer til at gaae ud over ham, er mig. Seet under Idealitetens Belysning er ethvert Msk. ordentligviis en Pialt. Derfor, just derfor, har det ene Msk. ikke Lov til (først formasteligt at lade som var han selv Idealet) at anbringe det andet Msk. under den Belysning. Imod mig har Pseudonymen Lov og mit Samtykke dertil; jeg finder mig roligt i min Skjebne, thi jeg vil kun Eet, have Plads for Idealerne. Min egen Ufuldkommenhed betræffende er jeg villig til at gjøre ethvert Msk. den størst mulige Indrømmelse. En Forbigaaende, ligegyldig hvo, en fordrukken Sælgekjerling, om hun i Forbigaaende vil sige til mig: jeg er bedre en[d] Du – jeg vilde, maaskee ikke uden en Taare i Øiet, svare: jeg troer det. Men vee det Msk, der vil belære mig angaaende at fremstille Uendelighedens Fordringer. Give Gud, at Ingen af dem, jeg elsker, ved en sørgelig Misforstaaelse, saaledes skulde komme mig paatvært.