B33_4x319.17X6B2471rEt ligefremt Ord om mig selv.
Mit Vilkaar som Forf. i 📌Danmark er saaledes, at jeg vel kan begribe, ⓘ det maa forekomme de Fleste sært og besynderligt, at jeg overhovedet gider vedblive; og ►naar saa er kan jeg igjen vel begribe, at Adskillige endog lægge mig ⓘ det til Last at jeg vil vedblive, da det er »sært og besynderligt.«a ⓘ Om de Uartige, der ⓘ ►vistnok have villet ►tiltrodse sig at jeg ⓘ for længe siden ►skulde ⓘ ophørt ⓘ som Forfatter, vil jeg slet ikke ⓘ tale, saa meget mindre som jo det Glædelige er skeet at idetmindste ►een af de Uartige er blevet ⓘ ret ⓘ artig, og ⓘ næsten hver Maaned eller hver Uge faaer for Opførsel mg ell ⓘ dog mg?
Her nu mit Svar. Det er min, og dog nok temmelig vel begrundede Dom, at den Maade, paa hvilken Χstd. ►ordentligviis forkyndes i Christenheden, er hildet i mang1vfoldige ⓘ ►Sandsebedrag, og bestyrkende Menneskene i Sandsebedrag, saa gjennem en Række Aar den ►Omsætning, der har været Christends Forkyndelse, 472ikke saa meget har tjent til [at] bringe Χstd. ind som til lidt efter lidt at ►practisere Χstd. ud.
Her maa altsaa gjøres opmærksom.
Mit Liv, den daglige Existeren udtrykker nogenlunde det Χstliges væsentlige Collision. Udrustet med ⓘ Aands Evner til at kunne,b tjener ⓘ jegⓘ Sandheden. Men jeg har ingen Løn ⓘ derfor – ganske rigtigt, thi havde jeg Løn derfor, tjente jeg Penge derved, da vilde mit Liv ikke udvise det Χstliges væsentlige Collision; fremdeles ►jeg ansees for sær, underlig, ►forhaanes, udlees – ganske rigtigt, 2rthi hvis jeg ⓘ ved ⓘ min Stræben ⓘ erhvervede ►vitterlig Ære og Anseelse, vilde mit Liv ikke udvise det Christeliges væsentlige Collision. Det Christeliges væsentlige Collision, ja ell. det væsentlige Christeliges Collision, hvilken ⓘ strax fremkommer naar det Χstlige sættes ind i Virkelighed, hvorimod det Omvendte, det Uchristelige fremkommer, naar det Χstlige langt, langt langt borte fra Virkelighedenc forkyndes ►i en stille, stille, stille Søndags-Time – saa fordres der blot ⓘ at man ⓘ i en klædelig Præstekjole er en smuk Mand, der kan ⓘ sine Ting ►item kan ⓘ declamere: og Χstds Forkyndelse vil ►forskaffe En baade Penge, Ære og ⓘ Anseelse; ⓘ det er ved Hjælp af denne Forkyndelsed, at Χstd. er blevet praktiseret ud af Χstheden. ⓘ Selv om det Sagte forresten var Eete
✂ b med Villighed til at ville af yderste Kraft anstrenge mig,
✂ c (jo længere borte jo bedre ⓘ forsaavidt man ønsker, at det ⓘ Omvendte, det Uchristelige skal fremkomme)
✂ d (det alvorsfulde, festlige Divertissement paa det stille Sted i en stille, stille, stille Søndags-Time)
✂ e og det Samme, dette Eet og det Samme bliver dog uendelig forskielligt, tager sig lige omvendt ud i Forhold til hvorvidt det sættes existentielt ind i Virkelighed, eller det holdes hen paa Mulighed af en ⓘ Taler, hvis personlige Existeren maaskee endog udtrykker det ⓘ Modsatte af Det han forkynder, en Taler, som ►derhos vel vogter sig for at komme Tilhørerne for nær, som vilde han forpligte dem til ⓘ existentielt at udtrykke det Sagte, kort en Taler, der forsigtigt holder sig paa den sceniske Kunsts Afstand fra Virkelighed.
See derfor er det, at jeg har villet holde det yderst anstrengende og meget utaknemlige Liv ud, hvilket jeg 2v [f] har ført som Forf. ⓘ Jeg har villet holde det ud en Tid omtrent saa lang som det passende kan svare til ►den Kategorie: at gjøre opmærksom. Mere har jeg ikke villet, maaskee hell. ikke kunnet; jeg har aldrig i fjerneste Maade ►marqueret i Retning af at være en Apostel, en Reformator o: D:, o, langtfra, ►jeg har fra det Øieblik jeg begyndte, og stereotypt gjentaget, indskærpet »jeg er uden Myndighed«.
✂ [f] X6B248►ⓘ Personligt beskæftiger eet mig ubetinget, saa stærkt som muligt, at udtrykke min Taknemlighed mod den Styrelse, der fra første Øieblik af og indtil dette har gjort for mig saa ubeskriveligt meget Mere end jeg nogensinde havde ventet, ⓘ kunne have ventet, turde have ventet.
Det er kommet mig for Øre, at adskillige af de strenge Christne her hjemme finde, at min Fremstilling af 473Χstd. er altfor overdreven, for høi, overmenneskelig. Fortræffeligt!1 Jeg bevidner for Gud, at jeg er mig bevidst, i Forhold til Evangeliets egen Fremstilling, at have slaaet 35, ofte 50 ►pC af ►i Retning af Idealitet – og saa finder »de strenge Christne« at min Fremstilling er for ideal. See i den Grad er det gaaet i Glemme hvad Christendom er, at Existentser, der hvis man vilde revidere demg
✂ g ⓘ ⓘ formodentlig vilde findes væsentligen at være verdslige med en lille bitte Tilsætning af lidt Christelig at de i »Christenheden« (hvor Alle ere Χstne) ⓘ ansees for ⓘ de strenge og alvorlige Christne, der dømme en Fremstilling som Overdrivelse, en Fremstilling, hvis Forf. ►i Frygt og Bæven ofte har ►betænkt sit Ansvar, om han har Lov til at slaae saa meget af. ⓘ Dog min Tro er rigtignok hell. ikke til de »strenge Christne«, men min Tro er, at der iblandt os lever en Deel, der for Alvor ►ville gaae ind paa Christend., naar den fremstilles dog nogenlunde som den Magt og som det Ideale, den er.
✂ 1 ! Fortræffelige Beviis for, at det forholder sig rigtigt med min Dom om Christenheden!