Kierkegaard, Søren Uddrag fra Blandede optegnelser, ideer og udkast 1848-50

👤P. H. Naa synes Du det; jeg er naturligviis ganske overbeviist om Rigtigheden heraf; og dersom jeg ikke allerede havde gjort det, vilde jeg drikke den anden Snaps til Ære for M: F. Jeg har da, for at fortælle videre, truffet den Overeenskomst med Selskabet, hvis Virkning er i Retning af Diæt, at jeg har mine Diæter: 4 Snapse hver Dag, 2 Glas Punsch en Extra Sopken, for hver En, der tegner sig som Medlem. Det føres altsammen paa Regning, og som jeg troer at Selskabet er tilfreds med mig, saaledes er jeg tilfreds med det, jeg ønsker sandeligen ingen Forandring ell. Adskillelse jeg tænker som 👤Peer Degn med Bedrøvelse paa at forlade en Menighed, som jeg elsker og agter, og som elsker og agter mig igjen.