Uddrag fra Om Rosenkilde, Mynster, Goldschmidt m.m.

Henriks Forklaring hos Holberg Rangspersonerne ... daarligste Stykke af Stegen : sigter til 2. akt, 9. scene af 👤Ludvig Holbergs komedie 👤Henrich og 👤Pernille (trykt 1731), hvor den fornemme 👤Leanders karl, Arv, gør Henrich, Leanders tjener, opmærksom på, at selv om denne blev velhavende, så blev han dog aldrig fornem. Hertil svarer Henrich: »Jo vist; Thi naar jeg og min Herre siden kom i Vertskab sammen, saa gav Verten vel Herren det fornemmeste Sæde, men mig den mageligste Stoel. Naar en Kapun skulde deeles, fik Herren det første Stykke, men enten af Halsen eller Ryggen, men jeg med de sidste fik Brysted, saa Herren fik Complimenter for sin Tituls Skyld, men jeg solid Ære formedelst mit Gods, og fordi jeg kunde tractere Verten dobbelt igien. Jeg tiente, førend jeg kom til Monsr. Leander, hos en fornemme Mand, som var kommen til Agters. Den samme, erindrer jeg, blev engang inviteret paa Caffe paa et Sted, hvor ogsaa var en riig Kieldermand. Man syntes at giøre min Herre meest Ære og skienkede først for ham, men det var for at forsøge paa hans Skaal, om Caffeen havde sat sig; thi Kieldermanden fik altid den sidste Koppe, men den beste. Aarsagen var let at fatte; Thi naar Verten kom til min Herre igien, fik han kun en Prise Tobak, men hos Kieldermanden et godt Maaltid«, Den Danske Skue-Plads ( 441,27) bd. 4.

I trykt udgave: Bind 27 side 442 linje 18