353aVII1A1377. Fader i Himlene! Vel vide vi at ►Du er overalt tilstæde; og om Nogen i dette Øieblik maaskee fra sit Sygeleie ⓘ paakalder Dig, om Nogen i Havsens dybe Nød raaber til Dig eller fra Syndens endnu dybere, at Du er nær til at høre ham. Men Du er jo ogsaa nær her i ►Dit Huus, her hvor Din Menighed forsamler sig, Mangen maaskee fra svære Tanker som han ►flyer, eller med svære Tanker som følge ham, men vel ogsaa Mangen fra et stille dagligt Liv i Nøisomhed, maaskee ogsaa Nogen med Ønskets Opfyldelse gjemt i det taknemlige Hjerte indsvøbt i glade Tanker – Alle dog med den Trang at søge Dig o Gud, Du de Taknemliges Ven i velsignet Fortrolighed; Du de Svages Trøst i styrkende Omgang; Du de Ængstedes Tilflugt i lønlig Husvalelse; Du de Grædendes Medvider, naar Du tæller Taarerne; Du den Sidste ved Dødsleiet, naar Du annammer den ⓘ Døendes 6v Sjel. Saa lade Du Dig da finde o Gud ogsaa i denne Time; Du som er Alles ⓘ Fader, Du lade Dig [finde] med ►Vidnedsbyrdets gode Gave for hver især som han behøver det, at den Glade maatte vinde Frimodighed til ret med Dig at turde glæde sig over Dine gode Gaver, at den Sørgende maatte vinde Frimodighed til ret med Dig at annamme Dine fuldkomne Gaver. Thi for os Mennesker er der vel Forskjel i disse Ting, Glædens og Sorgens Forskjel, men for Dig o Gud er der jo ingen Forskjel i disse Ting: ►Alt, hvad der kommer fra Dig, er jo en god og en fuldkommen Gave.
Kierkegaard, Søren » Berlin , 5 t Mai - 13 d 46« : 1846-05-00
↩
P339:340:8