Uddrag fra »Berlin, 5t Mai – 13d 46«

»'📌Berlin, 5t Mai – 13d 46'« har nr. 353a i B-fort. og hører til den del af SKs papirer, der ved hans død lå »Til Venstre« i det »underste Rum i Pjedestal. B«.* Papirerne er en del af en større samling manuskripter, som var anbragt i et omslag (Papir 327) bundet i korsbånd og påskrevet: »Laa i Bibelfoderalet, ældre end 1848«.* Disse er registreret som B-fort. 353a-x.* »📌Berlin, 5t Mai – 13d 46« var titlen på et særskilt omslag (Papir 339). Papir 339 er gået tabt; teksten findes indirekte overleveret i en afskrift af 👤H.P. Barfod. De bevarede manuskripter befinder sig i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.