Projekterede skrifter

Tekstredegørelse

1. Manuskriptbeskrivelse 701
2. Datering og kronologi 702

1. Manuskriptbeskrivelse

»Projekterede skrifter«* indeholder nr. 389, 388 og 387 fra B-fort. og hører formentlig til den del af SKs papirer, der ved hans død lå sammen med en del andet materiale i »en stor Sæk«.* Manuskripterne befinder sig i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.

P315

315

Papir 315 (SKS 27, 323).
2 løse blade i 4o.* Hvert blad har afrevet kant i venstre side samt rest fra det modstående blad; resterne viser, at bladene er blevet afrevet samtidig fra et læg af mindst to dobbeltblade. Spor efter sammenhæftning.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 171 × 206 mm.*
Bladene har efter beskrivning været foldet en gang på tværs. Bl. [1r] og [1v] er halvt beskrevet, bl. [2v] ubeskrevet.

315

(B-fort. 389; KA, A pk. 46; Pap. VI A 145)

316

Papir 316 (SKS 27, 324).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side samt rest fra det modstående blad.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 171 × 207 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet en gang på tværs. Bl. [1v] er to tredjedele beskrevet.

316

(B-fort. 388; KA, A pk. 46; Pap. VI A 142-144)

317

Papir 317 (SKS 27, 325).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, glat. Mål: 171 × 207 mm.
Bladet har efter beskrivning været foldet en gang på tværs. Bl. [1v] er halvt beskrevet.

317

(B-fort. 387; KA, A pk. 46; Pap. VI A 146)

(B-fort. 387-389; KA, A pk. 46; Pap. VI A 142-146)

2. Datering og kronologi

Papir 315-317 er udateret, men indirekte lader optegnelserne sig datere med nogen sikkerhed ud fra SKs referencer til andre skrifter.

Overskriften i Papir 315, »Begyndelsens Dialektik« (SKS 27, 323,1), benytter SK således både i journaloptegnelsen JJ:262 fra 1844 og i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), hvis affattelse især optog SK i 1845.* I Papir 315:2 findes desuden en henvisning til 👤F.A. Trendelenburgs Logische Untersuchungen bd. 1-2, 📌Berlin 1840, ktl. 843 (SKS 27, 323,6), et værk, SK erhvervede sig den 15. jan. 1844.* Endelig findes indirekte referencer til udgivelsen af sidste bind af 👤Hegels samlede værker i Papir 315:3, bl.a. til sidst i 👤Socrates' afsluttende replik: »Du veed, at jeg end ikke tillod 👤Polos at tale mere end 5 Minuter af Gangen, og Du vil tale XXI Bind« (SKS 27, 323,25-27). Det 21. og sidste bind af 👤Hegels værker udkom i 1845 og har et forord af udgiverne dateret den 12. april 1845.* Således er bindet formodentlig udkommet i det sene forår, og optegnelsen kan være skrevet ikke længe efter.

I Papir 316 lægger SK an til en samling moralske fortællinger »sendte ud i Verden / af / 👤Hilarius Bogbinder« (SKS 27, 324,4-6). 👤Hilarius Bogbinder er den pseudonyme udgiver af Stadier paa Livets Vei, der udkom den 30. april 1845; i optegnelsen findes også figuren, »der faldt ned fra Masten« (SKS 27, 324,9), en figur, SK tillige benytter som udgangspunkt for en passage i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. * Igen er 1845 en sandsynlig datering.

I Papir 317 nævnes Philosophiske Smuler (1844) og bogens pseudonyme forfatter 👤Johannes Climacus (SKS 27, 325m,1-2 og 325,3). Ligeledes henviser SK til »Johannes de silentio« (SKS 27, 325,7), pseudonymet brugt første gang i Frygt og Bæven (1843), og forfatterlærlingen Rosenblad (SKS 27, 325,14), der genfindes i udkast til de aldrig afsluttede Skrift-Prøver. * Under tredje punkt i Papir 317 skriver SK: »Guds-Dom / en Lidelseshistorie / psychologisk Experiment« (SKS 27, 325,8-10). De to sidste linjer findes ordret gentaget i undertitlen på tredje del af Stadier paa Livets Vei, »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'« (jf. SKS 6, 173,2-3), og alle tre linjer kan læses i journaloptegnelsen JJ:317 (SKS 18, 239,2-4), der formentlig er skrevet i april eller maj 1845.* Om SK først har gjort sine noter i journalen JJ eller i Papir 317 er ikke muligt at afgøre.

Samlet set stammer Papir 315-317 fra 1845, muligvis er de skrevet i det sene forår eller hen over sommeren.