Uddrag fra Dimisprædiken

i den virkelige Fare ... i Hunger og Nøgenhed : hentyder til 2 Kor 11,23-27, hvor 👤Paulus skriver: »Jeg har arbeidet overflødigere [overmåde meget], liidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Døds-Fare. Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre [på nær] eet. Jeg er tre Gange hudstrøgen [pisket], een Gang stenet, jeg har lidt tre Gange Skibbrud, jeg haver været en Døgn i Dybet. Jeg haver udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vandstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folk, i Farligheder af Hedninger, i Farligheder i Byer, i Farligheder i Ørken, i Farligheder paa Havet, i Farligheder iblandt falske Brødre; i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed« (NT-1819). – i 40 Aar: If. kronologien i artiklen »Paulus« i 👤G.B. Winer Biblisches Realwörterbuch zum Handgebrauch für Studirende, Kandidaten, Gymnasiallehrer und Prediger, 2. udg., bd. 1-2, 📌Leipzig 1833-38 [1820], ktl. 70-71; bd. 2, s. 256-261, blev Paulus omvendt o. år 35, og hans virksomhed sluttede med fangenskabet i 📌Rom o. 62-65; dog anføres den mulighed, at Paulus blev befriet, foretog en missionsrejse til 📌Spanien og vendte tilbage til Rom, hvor han blev henrettet under kejser 👤Nero, dvs. senest år 68.

I trykt udgave: Bind 27 side 301 linje 13