Uddrag fra Jordrystelsen

Den senest mulige datering er sat til jan. 1845, idet der kan være et sammenfald mellem »Jordrystelsen« og de såkaldte indskudsstykker, SK forfattede til tredje del af Stadier paa Livets Vei (1845), dvs. det psykologiske eksperiment »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'«.* De seks indskudsstykker kan dårligt læses uden skelen til SKs levnedsløb og i alt væsentligt forholdet til hans far, lige som »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'« samlet set ikke giver mening uden at medlæse SKs forhold til sin tidligere forlovede 👤Regine Olsen.