Uddrag fra Jordrystelsen

For det første gives her en beskrivelse af manuskriptets oprindelige format: »tre Ark fint Postpapir, smaat Oktav med Guldsnit«, men ingen nærmere oplysning om, hvor eller på hvilke ark de forskellige optegnelser var placeret. For det andet gives et bud på en datering. Som det fremgår, var 👤Barfod af den overbevisning, at optegnelserne blev skrevet mellem den 5. maj 1838, da SK fyldte 25 år, og den 9. aug. samme år, da hans far døde 81 år gammel. I Papir 305:3 er SKs overskrift netop »25 Aar gl.« (SKS 27, 291,10), og 👤Barfod tolker indholdet som et udkast til en samtidig refleksion over SKs hidtidige liv.*