Uddrag fra »Prædiken holden i Pastoral-Seminariet«

den Herre ... der kaldte ham ... fra Forargelsens Vei : hentyder til beretningen i ApG 9,1-19 om Paulus' omvendelse. Paulus, dengang kaldet 👤Saulus ( 253,18), havde deltaget aktivt i de første forsøg på at tilintetgøre den kristne menighed i 📌Jerusalem og truet Jesu disciple med mord. Optændt af raseri gik han til ypperstepræsten og fik fuldmagt til at drage til 📌Damaskus for at pågribe de kristne dér og føre dem til Jerusalem. Som han nærmede sig Damaskus, blev han pludselig omstrålet af et stærkt lys fra himlen, faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« v. 4. Og da Paulus spurgte, hvem der talte, fik han svaret: »Jeg er 👤Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre«, v. 5-6. Se endvidere ApG 22,4-16; 26,9-18; og Gal 1,13-16. – Mester: i NT ofte anvendt betegnelse for Jesus.

I trykt udgave: Bind 27 side 245 linje 34