IIIA1110Dersom det stod sig rigtigt med ►Philosophernes Forudsætningsløshed maatte den ogsaa gjøre ⓘ Rede for Sproget og dets hele Betydning og Forhold til Speculationen, thi heri har jo Specul: et Medium den ikke har givet sig selv; og hvad Bevidsthedens evige Hemmelighed er for Spec: som Eenheden af Natur-Bestemmelse og Friheds-Bestemmelse, det samme er Sproget deels det oprindelig Givne, deels det frit sig udviklende. Og ligesaalidt som Individet, hvor frit det end udvikler sig, nogensinde kan komme til det Punkt, at det bliver absolut uafhængig, da tvertimod den sande Frihed bestaaer i frit at tilegne sig det Givne og altsaa i igjennem Frihed at være absolut ⓘ afhængig, saaledes ogsaa med Sproget, og vi møde jo vel ogsaa stundom denne misforstaaede Tilbøilighed til ⓘ ikke at ville tage Sproget som det frit tilegnede Givne, men at give sig det selv, hvad enten den nu viser sig i de høieste Regioner, hvor det da gjerne ender meda Taushed, ell. i den personlige Isoleren i et ►Rotwelsk Galimathias. Saaledes lader ►maaskee og ►Historien om den babyloniske Sprogforvirring sig forklare, at det var det arbitraire Forsøg paa at constituere et vilkaarligt dannet Fælleds-Sprog, hvilket Forsøg, da det manglede det Alt sammenholdende Fælleds netop maatte adsplittes i 238de løseste Differentser, thi her gjælder det ►totum est parte sua prius, hvilket man ikke forstod.
✂ a Negationen af Sproget.
d. 18 Juli 40.