↩
P264:264:10
#
237IIIA10.... thi Naturen er det det Modsatte med af med Msk, den enkelte Egn vinder i Værdie for Een jo ofte[re] man kommer der, om end Nydelses-Momentet hver Gang bliver kortere saa ►bliver det og fyldigere, fordi den usikkre ⓘ Famlen mell. Gjenstande efterhaanden ophører og med stedse større Sikkerhed griber det egl. Skjønne, og fordi det man nyder og ønsker at nyde i Naturen er det Eensformige, det der har holdt sig fra det første salige Øieblik af, i Msk. søger man det Foranderlige (ikke i den Forstand, hvori ►desto værre alle Msker ere foranderlige ɔ: ustadige) ɔ: det evig unge Liv og da det ikke findes kjeder Msk: jo længere man har med dem at gjøre.
d. 15 Juli 40.