236IIIA7Det var kun ved en tilfældig og vilkaarlig Anvenden af ►sit eget Princip at 👤►Socrates ikke blev positiv, men blot negativ; thi den Kunst ⓘ at spørge er kun den dialektiske Side af den Kunst at svare (og naar man siger, at ►een Nar kan spørge mere end 7 Vise kan svare paa, saa skylder man de Vise den Æreserklæring, at Grunden til at de ikke kan svare ligger deri, at den anden ikke kan spørge) men 👤Socrates anvendte sin Kunst blot polemisk for at vise, at N.N ikke kunde svare. Det kunde i denne Henseende være et ret interessent Problem at vise, hvorledes ►de Ord af 👤Socrates, hvor han taler om Udødeligheden og det i det andet Liv betingede Samfund med 👤Homer etc, at han ogsaa ønskede at spørge dem; thi dette maa jo enten være for at vise ogsaa dem at de Intet vidste og saaledes at nedstyrte ethvert ►υψωμα i ⓘ Uvidenhedens 9 ►einfache tomme Uendelighed; eller her det Positive gjorde sig gjældende, en Spørgen i Interesse af at faae noget at vide. Hvad ►den nyere Philosophie har saa travlt med, at faae fjernet enhver Forudsætning for at begynde med Intet, det Samme gjorde 👤Socrates paa sin ⓘ Viis, for at ende med Intet.