Uddrag fra Blade af en ældre journal

Den Strids-Periode ... efter Reformationen i selve den protestantiske Kirke : sigter formentlig til perioden fra 👤Luthers død i 1546 til udgivelse af det sidste lutherske bekendelsesskrift Formula Concordiae (da. Konkordieformlen) i 1580 på ty. (udkom overs. til lat. i 1598). I denne periode fandt følgende stridigheder sted: Striden om den objektive og subjektive retfærdiggørelse el. om den tilregnede (forensiske) retfærdighed og den meddelte (fysiske el. helende) og tilegnede (indre) retfærdighed. Striden om 👤Philipp Melanchthons autoritet el. striden ml. det gl. kompromissøgende universitet i 📌Wittenberg og det nye, strengt lutherske universitet i 📌Jena, ikke mindst hvad angik spørgsmålet om nadverforståelsen; denne strid blev også kaldt den adiaforistiske strid, dvs. striden om, hvad der var ligegyldige ting, der kunne opgives, og hvad der var ikke-ligegyldige ting, som ikke kunne opgives. Striden om nødvendigheden af gode gerninger el. striden om de gode gerningers retfærdiggørende kraft, dvs. om, hvorvidt der er et nødvendigt forhold ml. gode gerninger og den evige salighed el. ikke. Og den synergistiske strid el. striden om prædestination og om arvesynd samt om menneskets synergi, dvs. dets frie 'medvirken', til frelse. Se fx § 419-423 i 👤K. Hase Kirkehistorie. Lærebog nærmest for akademiske Forelæsninger, overs. af 👤C. Winther og 👤T. Schorn, 📌Kbh. 1837 [ty. 1834, 2. udg. 1836], ktl. 160-166, s. 450-454; og § 202f. i 👤H.E.F. Guerike Handbuch der Kirchengeschichte, 3. udg., bd. 1-2 [med fortløbende paginering], 📌Halle 1838 [1833], ktl. 158-159; bd. 2, s. 1011-1039.

I trykt udgave: Bind 27 side 234 linje 1