◄ den Tvivl ... Systemet arbeider sig frem mere og mere : se fx følgende passager i 👤H.L. Martensens anmeldelse »Indledningsforedrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole. Af 👤J.L. Heiberg, Lærer i Logik og Æsthetik ved den kgl. militaire Høiskole. 42 S. 8« i Maanedsskrift for Litteratur, udg. af »et Selskab«, bd. 16, 📌Kbh. 1836, s. 515-528; s. 521: »Dette af Erfaringen og Bevidstheden uafhængige Punct søger Hegel at finde ved at gjemmenføre den dialectiske Tvivl.« Og s. 522: »Man kunde spørge, hvad en saa intetsigende Begyndelse kan nytte, men den Hegelske Philosophie vil svare, at det ikke er den om Nytten, men om Philosophiens Uafhængighed at gjøre, og at Erkjendelsen af denne fattige, men uafhængige Tanke er den mere værd end den hele Masse af indvortes eller udvortes givne Erfaringer. Den vil fremdeles svare, at Philosophien har gjort sig fattig for at blive riig. Thi denne umiddelbare Tanke drives ved sin indre dialectiske Kraft og Elasticitet videre fremad og bestemmer sig til logisk Idee, hvoraf den udvikler alle Virkelighedens Skikkelser.« Se desuden 👤A.P. Adlers magisterafhandling Den isolerede Subjectivitet i dens vigtigste Skikkelser, »Første Deel«, Kbh. 1840, forsvaret den 25. juni 1840 (forkortet Den isolerede Subjectivitet), s. 3-6; s. 5f., hvor han med reference til »den absolute Tvivl« beskriver den væren, der sætter grænsen for filosofiens tvivl: »Denne Væren, der paa eengang er Tankens Drivfjæder og Livets inderste Pulsslag, der paa eengang er logisk og empirisk givet, i hvilken jeg paa eengang føler Tankens Inderlighed og Existentsens Tryk, er Philosophiens yderste og nødvendige Udgangspunct og Forudsætning, saafremt jeg ikke vil erklære Tanke og Liv for Intet, og mig selv for en Skygge. (...) Denne Philosophiens Forudsætning er paa eengang den yderste Grænse af Alt (...) og tillige frugtbar til Udvikling, da den (...) strax viser sig som concret Eenhed, hvorfra Noget og Andet, Tænkning og Væren, Bevidsthed og Omverden, Subjectivitet og Objectivitet, Aand og Materie, Frihed og Nødvendighed, Jeget i dets Uafhængighed og Afhængighed fremgaae og forgrene sig til Verdens og Livets Mangfoldighed.« Se desuden G.W.F. Hegels ( 234,14) Phänomenologie des Geistes, udg. af 👤J. Schulze, 📌Berlin 1832 [1807], ktl. 550, i 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (forkortet Hegel's Werke); bd. 2, s. 63f. (Jub. bd. 2, s. 71f.): »Er [Weg des Bewußtseins] kann (...) als der Weg des Zweifels angesehen werden, oder eigentlicher als Weg der Verzweiflung; auf ihm geschieht nämlich nicht das, was unter Zweifeln verstanden zu werden pflegt, ein Rütteln an dieser oder jener vermeinten Wahrheit, auf welches ein gehöriges Wiederverschwinden des Zweifels und eine Rückkehr zu jener Wahrheit erfolgt, so daß am Ende die Sache genommen wird wie vorher. Sondern er ist die bewußte Einsicht in die Unwahrheit des erscheinenden Wissens, dem dasjenige das Reelste ist, was in Wahrheit vielmehr nur der nicht realisirte Begriff ist.«
I trykt udgave: Bind 27 side 233 linje 4