◄ Luther (...) siger etsteds ... ingen Dødssynd uden Vantro : Udsagnet er ikke identificeret, men det udtrykker den lutherske forståelse, se fx følgende passage i afsnittet »V. Verschiedene Arten der Sünde« i artiklen »Sünde« i Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz, udg. af 👤F.W. Lomler, 👤G.F. Lucius, 👤J. Rust, 👤L. Sackreuter og 👤E. Zimmermann, bd. 1-4, 📌Darmstadt 1828-31, ktl. 317-320; bd. 4, s. 299: »Papst und Bischöfe haben verstanden, und gehalten, als wäre Todsünde nichts Anders, denn nur allein ein äußerlich Werk, wider Gottes Gebot gethan, als da ist, Mord, Ehebruch, Dieberei etc.; haben aber nicht gesehen, daß das die rechte Haupttodsünden sind, nämlich, daß man Gott nicht recht erkennet, daß man ihm von Herzen Feind ist, und verachtet, daß man ihm undankbar ist, wider ihn murret, seinem Willen widerstrebt«. Citatet er fra afsnit 172 i D. 👤Martin Luthers Ausfürliche Erklärung der Epistel an die Galater (1523) i D. Martin Luthers Sämtliche Schriften, udg. af 👤J.G. Walch, bd. 1-24, 📌Halle 1739-50; bd. 8, 1742, sp. 1808. – På det økumeniske koncil i 📌Trient i årene 1545-47, 1551-52 og 1562-63 (ofte omtalt som Tridentinerkoncilet) blev den opfattelse, at der ikke er nogen anden dødssynd end vantro, bandlyst, se Sessio 6 »De iustificatione« (lat., »Om retfærdiggørelse«), Canon 27: »Si quis dixerit, nullum esse mortale peccatum, nisi infidelitatis (...): anathema sit« (lat., »Hvis nogen siger, at der ingen dødssynd er undtagen vantro (...): skal han bandlyses«), Canones et decreta sacrosancti oecumenici concilii Trindentini sub 👤Paulo III. Iulio III et Pio IV. Pontificibus Maximis. Cum patrum subscriptionibus [Forskrifter og dekreter fra det hellige og økumeniske Tridentinerkoncil under paverne 👤Paul III, 👤Julius III og 👤Pius IV. Med fædrenes underskrifter], 📌Leipzig 1839, sp. 14. – Luther: Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk (1505-24), prof. i 📌Wittenberg; som protestantisk reformator den centrale skikkelse i det opgør og brud med den middelalderlige teologiske tradition, pavemagten og romerkirken, som bl.a. førte til en nyordning af gudstjenesten og det kirkelige liv og til dannelse af en række evangelisk-lutherske kirkeordninger, især i 📌Nordeuropa. Forfatter til en lang række teologiske, eksegetiske, opbyggelige og kirkepolitiske værker, talrige prædikener og salmer; desuden oversatte han Bibelen til tysk.
I trykt udgave: Bind 27 side 219 linje 12