Uddrag fra Små notitser af blandet indhold vedlagt journalen AA

»Små notitser af blandet indhold vedlagt journalen AA«* har nr. 437 i B-fort. og hører til den del af papirerne, der ved SKs død lå i »en stor Papæske« med mærket »A« og påskriften »Journaler og andet Sligt fra en ældre Tid« (jf. B-fort., s. 189). De fire papirer har ligget bag i journalen AA. De omtales af 👤H.P. Barfod ved afslutningen af journalens beskrivelse: »4 løse Smaablade ligge ved. – Resten af Bogen ubeskrevet« (B-fort., s. 195). Af Papir 255 mangler en del af teksten, som findes indirekte overleveret i 👤Barfods udgave Af 👤Søren Kierkegaards Efterladte Papirer (EP). Manuskripterne befinder sig i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.