C2456bIC1142v►Den synes imidlertid kun at indeholde Meget
Det nemlig at opfatte Livet som en Kamp, og følgelig [a] at opfatte det Liv, der væsentlig er bevæget af det Religieuse som en Kamp mell. 👤Djævelen og Gud ►om j: s: m: sige, er ingenlunde en fra den ⓘ nyere Tids ⓘ ►specifique forskjellig ⓘ Opfattelsesmaade, og det vilde være let, ⓘ blot abstraherende fra [b] ►en ⓘ Goethisk poetisk Udvikling (om det imidlertid gjælder netop om ►hans 👤F: ►derom sen)1 der meer seer disse 2 Verdener i og med hinanden og disse 2 Magter sees i ►en høiere Concentricitæt og ikke ►i den phænomenologiske ⓘ Excentricitæt, vilde det være let at opdrive Exempler herpaa saavel i en nyere som i en ældre Udvikling end Middelalderen
✂ [a] forklar ►Digtet som en Opfattelse af stridig[e] Elementer
✂ [b] dvæler ved, hvorledes Digterne i Middelalderen opfattede Livet – ingen specifik Forskjel – ►👤Schill. objectivitæt – ⓘ jeg derimod taler om det historiske ⓘ Liv.
Spørge vi dernæst, hvorledes da Forskjellen mell. den ældre og den göthiske Opfattelse er at forstaae, saa ⓘ faae vi [c] hell. ei stort mere Lys; thi den specifike Forskjell. imell. dem er, ►hvad Forf: ikke har seet, Det at 👤Goethe har skrevet en anden Deel af 📖 ►F., hvorimod jeg slet ikke kan see han har ladet denne Kamp udspinde sig i F. selv; thi han paralelliseres jo med 👤►Klingsor, 173som jo ogsaa havde sin bedre Begyndelse, og 👤F. er jo først F. fra det Moment af hvor hans Udviklin[g]s Conflict med Verden ⓘ frem[m]aner 👤Djævelen (naar jeg siger at han da først er 👤F., og derved antyder en ligesom [d] tidligere Existents ⓘ – saa er det grundet i Sprogets Svaghed, der bestandig maa tillade en Forvexling af Indiv. og Ideen 👤F, om denne sidste gjelder ►det bibelske Udtryk den var i Begyndelsen), kun at nu 👤F. er udviklet mere ⓘ lyrisk (Alt er derfor ►vælt over til den Side) hvorimod den ældre Digter har opfattet Kampen ⓘ mere episk; men denne Forskjel i Opfattelse kan naturligviis gjentage sig ogsaa indenfor den nyere Tids Kreds.
✂ [c] hvor er Modsætn til Liv i ►👤F. er det den alm ⓘ saliggjørende ►K. hvor er den ene Side af 👤F.
✂ [d] jeg mener Ideen og dens Modvægt (Parodie fra en anden Side seet).
1rOverhovedet mener jeg, at der slet ikke er Spørgsmaal om hvorledes Digterne opfattede Tiden, ihvorvel disse som Repræsentanter ogsaa maa haves for Øiee, men hvorledes ►den ⓘ verden[s]historisk ligger for os, og her tror jeg at medens i den mangfoldige Retninger ⓘ krydsede sig, de da om j. ⓘ saa maa sige, ikke vidste af hinanden, og ikke saae hvorledes, det er alene Verdens Side jeg taler om, den ene ironiserede den anden, hvorimod den nyere Tid ⓘ som mere ►umsichtig ikke i en saadan begeistrende Illusion henlevende, bliver sig det, som den ældre Tid kaldte Nisser, ⓘ Troldmænd, Djævle etc bevidst som Verdens kolde [f] Ironie, som man maatte bøie sig for. Middelalderen kunde vel derfor meget godt og dybt grundet i ⓘ dens hele Væsen opfatte [g] Livet som en Kamp og saaledes her mell. ►den barnlig fromme 👤Wolfram og den snedige 👤Klingsor; men til Ro kom den aldrigh; thi ►seirede ogsaa Chrstd. saa seirede jo dog kun en Livsanskuelse, der forkynder sig som en Kamp, hvor altsaa Striden maatte begynde, om end indenfor en anden Kreds, hvilket ikke vedkommer denne Sag.
✂ e og et Spørgsmaal bliver det om ikke disse igjen, ligesom de selv lod Verden og dens Bevægelser gestalte sig for dem, ikke igjen maatte ⓘ selv for ⓘ den Betragter, der i sin Udvikling har ove[r]levet Middelalderen gjentage sig i den samme ⓘ ►Tvesidethed.
✂ [f] netop derved at med den ene Stræben tillige ⓘ den anden gik op i Bevidstheden.
✂ [g] derfor har 👤Faust ogsaa verdenshistorisk opfattet sin Modvægt i den saliggjørende Kirke.
✂ h cfr. i denne Anledning, ►hvad 👤Schlegel bemærker om de 3 Arter Tragoedier
✂ 1 hvor dog alligevel denne Kamp implicite er tilstæde ►cfr.👤Tieck. i denne Bog.