Kierkegaard, Søren Uddrag fra Bibelsk eksegese, Faustlæsninger, dogmatik m.m.

Naar man kunde bestemme Tiden nøiagtigt for 👤Felix Afgang og 👤Festus Tiltræden, saa vilde det være meget vigtigt for Chronologien. Det kan man imidlertid ikke. Man beraaber sig paa et Factum, som 👤Josephus fortæller, at da 👤Felix nedlagde sit Embede, han blev anklaget af Jøderne for Undertrykkelse, og han vilde have blevet straffet, dersom ei hans Broder Pallas, som gjaldt meget hos Keiseren dengang, havde reddet ham. Men nu blev 👤Pallas forgivet af 👤Nero Aar 62. Saaledes blev da dette Aar den yderste terminus ad quem. Men efter 👤Tacitus havde Pallas allerede længe iforveien mistet sin Indflydelse. Allerede i Begyndelsen af sin Regjering havde 👤Nero fjernet Pallas fra den Plads han indtog under 👤Claudius. Heraf skulde man da nu i Forening med hvad 👤Josephus fortæller slutte, at 👤Felix var bleven kaldt tilbage strax i Begyndelsen af 👤Neros Regjering. Schrader mener vel at finde en sikker chronologisk Bestemmelsesgrund deri, at 👤Festus Tiltrædelse blev bestemmet ved den med 👤Nero gifte 👤Poppæa; thi deraf vilde følge, at, da 👤Nero først i Aar 62 ægtede 👤Poppæa, 👤Festus først ved denne Tid tiltraadte sit Embede. Men Josephi Ord: ϰατα τον ϰαιϱον τουτον kunne ikke gjelde som nærmere Tidsbestemmelse, 👤Poppæa havde allerede længe før hun ægtede 👤Nero stor Indflydelse hos samme. Derpaa at 👤Josephus kalder hende 👤Neros Gemalinde bør ikke lægges saa stor Vægt. Der viser sig altsaa meget vaklende heri med H. t: den chronol. Bestemmelse, og det at 👤Felix har fratraadt sit Embede i 62, kan slet ikke ansees for afgjort. Vi kunne meget godt lade det indtræffe nogle Aar før. –