Bibelsk eksegese, Faustlæsninger, dogmatik m.m.

Tekstredegørelse

1. Manuskriptbeskrivelse 381
2. Datering og kronologi 382

1. Manuskriptbeskrivelse

»Bibelsk eksegese, Faustlæsninger, dogmatik m.m.«* har nr. 456 i B-fort. og hører formentlig til den del af SKs papirer, der ved hans død lå sammen med en del andet materiale i »en stor Sæk«.* Papir 248 er gået tabt, men findes indirekte overleveret i 👤H.P. Barfods udgave Af 👤Søren Kierkegaards Efterladte Papirer (EP). De bevarede manuskripter befinder sig i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.

P247

247

Papir 247 (SKS 27, 171).
1 halvark i 2o med afrevet kant i venstre side.*
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet; vandmærke: bogstaverne S & E. Mål: 233 × 360 mm.*
Halvarket er efter beskrivning blevet foldet både på langs og på tværs. Bl. [1r] er to tredjedele beskrevet. Versosiden er ubeskrevet.

247

(B-fort. 456e; KA, C pk. 1 læg 3; Pap. I C 18)

248

Papir 248 (SKS 27, 171-172).
Ms. er gået tabt. I B-fort., s. 219, er ms. angivet til at omfatte »1 Blad.«
Teksten er trykt i EP I-II, s. 79-80.

248

(B-fort. 456a; Pap. I B 1)

249

Papir 249 (SKS 27, 172-173).
1 dobbeltblad i 4o.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet; vandmærke: krone og skjold med posthorn, derunder bogstaverne E & R. Mål: 217 × 262 mm.
Bladene er foldet på langs; inderspalten rummer teksten og yderspalten tilføjelser. Bladene har efter beskrivning været foldet en gang på tværs. Første del af teksten er skrevet på bl. [2v] og sidste del på bl. [1r]. Bl. [1v]-[2r] er ubeskrevet.*
Papiret er en kladde til sidste halvdel af journaloptegnelsen BB:14 (SKS 17, 105-106). Samtlige tilføjelser i marginen på bl. [2v] er med blyant (se illustration 3, SKS K17, 135).

249

(B-fort. 456b; KA, C pk. 2 læg 4; Pap. I C 114)

250

Papir 250 (SKS 27, 173-174).
1 dobbeltblad i 4o. Af bl. [2] er halvdelen fraklippet på langs.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet; vandmærke: krone og skjold med posthorn og bogstaverne E & R. Mål: ca. 216 × 262 mm.
Bladene er foldet på langs; inderspalten indeholder teksten. Bladene har efter beskrivning været foldet på tværs. Bl. [2v] er halvt beskrevet. Bl. [1v]-[2r] er ubeskrevet.

250

(B-fort. 456c; KA, C pk. 1 læg 5; Pap. I C 25)

251

Papir 251 (SKS 27, 175-177).
1 løst blad i 4o med afrevet kant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt skrivepapir, ribbet; rest af vandmærke. Mål: 192 × 235 mm.
Bladet er foldet på langs; inderspalten rummer teksten. Bladet har efter beskrivning været foldet på tværs.

251

(B-fort. 456d; KA, C pk. 3 læg 1; Pap. II C 1)

(B-fort. 456; KA, C pk. 1 læg 3 og 5, pk. 2 læg 4 samt pk. 3 læg 1; Pap. I B 1; I C 18, 25, 114; II C 1)

2. Datering og kronologi

Ingen af de fem papirer indeholder dateringer.

Papir 247 består af excerpter fra 👤A. Neanders Die Geschichte der Pflanzung und Leitung der christlichen Kirche durch die Apostel, bd. 1, 📌Hamburg 1832, et værk SK også excerperer i Papir 14:6, der må være skrevet i okt. 1834 (jf. Papir 13:10, der er dateret 1. okt. 1834, SKS 27, 50,28). Papir 248 er formentlig et udkast til begyndelsen på et foredrag i 📌Studenterforeningen, måske til det foredrag, »Vor Journal-Litteratur« (Papir 254, SKS 27, 189-204), som SK holdt den 28. nov. 1835. Papir 249 er en kladde til sidste halvdel af journaloptegnelsen BB:14 (SKS 17, 105-106), som er dateret den 3. dec. 1836.

Papir 250 er excerpter fra 👤Ph.K. Marheinekes Die Grundlehren der christlichen Dogmatik als Wissenschaft, 📌Berlin 1827 (ktl. 644), og er formentlig knyttet til 👤H. L. Martensens »Forelæsninger over Indledning til speculativ Dogmatik« fra vintersemesteret 1837-38 (jf. Not4:3, SKS 19, 126, og Papir 19, SKS 27, 64). Endelig er Papir 251 en eksegese til Matthæusevangeliet efter 👤H. Olshausens Biblischer Commentar über sämmtliche Schriften des Neuen Testaments, bd. 1, 3. opl., 📌Königsberg 1837 (ktl. 96), med en henvisning til 👤H.N. Clausens Tabulae synopticae (SKS 27, 176,13). Det kan dermed være skrevet i forbindelse med 👤Clausens private forelæsninger i vintersemesteret 1838-39 over de synoptiske evangelier.*

Sammenfattende kan det siges, at gruppens papirer sandsynligvis er skrevet i tidsrummet fra efteråret 1834 til vinteren 1838-39.