Kierkegaard, Søren Uddrag fra Kirkehistorie, bibelsk eksegese, excerpter fra Schleiermachers dogmatik og fra Baaders spekulative dogmatik m.m.

v. 12 πϱοηλπιϰοτας. ελπιζειν εν τινι er at sætte sin Tillid til Nogen ell. Noget. πϱοελ.ενΧ. er altsaa at sætte sin Tillid til Chr. forud (enten foriveien ell. foran Andre). Betænker man nu, 1) at Composita med πϱο hos 👤P. aldrig refereres til Personer; men til Gjenstande (cfr. III, 3.) og at 2) ἡμας slet ikke har noget Eftertryk; saa maa man her ansee de Christne overhovedet for Subj.; og da tillige den rigtige ειναι εις επαινον etc ikke strax in[d]træder, saa kunne vi ikke give disse Ord nogen anden Betydning end: at vi tilforn, altsaa førend det kommer dertil, altsaa forud have sat vor Tillid til Gud. Apostelen staaer nemlig i Aanden allerede paa Fuldendelsens Standpunct. – Andre have forklaret det med H. t præscientia Dei. Andre have forklaret dette: »Vi« om Jødechristne, der allerede som Jøder haabede paa Chr. Det havde de vel; men hverken finder denne specielle Hentydning Sted; ikke heller er ελπιζειν εν τινι eenstydigt med exspectare aliquem.