Uddrag fra Kirkehistorie, bibelsk eksegese, excerpter fra Schleiermachers dogmatik og fra Baaders spekulative dogmatik m.m.

Af de udaterede papirer omfatter Papir 2-3 hovedsagelig excerpter fra St. Joh. Stenersens Udsigt over den Lutherske Reformation, 1. del, 📌Christiania 1818. Disse kan være nedskrevet i forbindelse med 👤Jens Møllers forelæsninger ved universitetet over kirkens historie i vintersemesteret 1830-31.* Papir 4 er en længere eksegese af de synoptiske evangelier og formentlig knyttet til 👤H.N. Clausens private forelæsninger over dette emne i vintersemesteret 1832-33.* Papir 5 er antagelig fra 1833-34, idet Papir 5:1 refererer til en prædiken holdt af 👤N.F.S. Grundtvig den 8. sept. 1833.* Papir 6 indeholder sproglige forklaringer på latin til Apostlenes Gerninger 12-15 og 17-19 efter 👤C.G. Bretschneiders græsk-latinske håndleksikon til NT (ktl. 73-74). Dette kan have tilknytning til 👤H.N. Clausens forelæsninger i vintersemesteret 1833-34 over vanskelige dele af Apostlenes Gerninger.*