Uddrag fra Kirkehistorie, bibelsk eksegese, excerpter fra Schleiermachers dogmatik og fra Baaders spekulative dogmatik m.m.

den Afdeling af Es. ... 40 cap. ... til 66 ... af de Nyere ansees ... en יי עֶבֶד : gengivelse af hovedpunkterne i argumentationen for den 'nyere' opfattelse af Es 40-66 i fx § 208 »Unächtheit des zweiten Theils der ihm zugeschribenen Weissagungen« i tredje afdelings andet afsnit, kap. 1 »Jesaia« i 👤W.M.L. de Wette Lehrbuch der historisch-kritischen Einleitung in die kanonischen und apokryphischen Bücher des Alten Testamentes, 4. forbedrede og forøgede udg., 📌Berlin 1833 [1817], ktl. 80 (forkortet Lehrbuch der historisch-kritischen Einleitung), s. 261-265. Af de Wette henvises især til § 525 »Im Jesaias finden sich Stücke von sehr später Abfassung« i J.G. Eichhorn Einleitung ins Alte Testament bd. 1-3, 📌Leipzig 1780-83; bd. 3, s. 83-97, hvor Eichhorn argumenterer for det synspunkt, at Es 40-60 forudsætter det babyloniske eksil og er forfattet senere end de første 39 kapitler. Desuden henviser de Wette til: J. Chr. W. Augusti Grundriss einer historisch-kritischen Einleitung in's alte Testament, Leipzig 1806, § 204, s. 246f.; L. Bertholdt Historischkritische Einleitung in sämmtliche kanonische und apokryphische Schriften des alten und neuen Testaments bd. 1-6, 📌Erlangen 1812-19; bd. 4, »welcher die Einleitung in die prophetischen Schriften des alten und neuen Testaments enthält«, s. 1374-1385; og »Einleitung« i 👤Wilhelm Gesenius Philologisch-kritischer und historischer Commentar über den Jesaia bd. 1,1-1,2 og bd. 2, Leipzig 1821 (forkortet Commentar über den Jesaia); bd. 2, »Auslegung von Kapitel 40 – 66« (bd. 3 i Der Prophet Jesaia. Uebersetzt und mit einem vollständigen philologisch-kritischen und historischen Commentar begleitet bd. 1-3, Leipzig 1820-21), s. 1-35. – Exilet: sigter til, at israelere fra 📌Jerusalem og dens opland blev deporteret til 📌Babylon af kong 👤Nebukadnesar i hhv. 597 og 587 f.Kr. – Hierusalem: transskription af den gr. betegnelse for Jerusalem, ῾Ιεϱουσαλήμ. – Cyrus: lat., el. 👤Kyros, gr. navn på grundlæggeren af og herskeren over det oldpersiske imperium (559-529 f.Kr.). Ved hans erobring af Babylon i 539 f.Kr. blev der stillet store forventninger til ham om frigivelse af de mange israelere, der var deporteret i eksil i Babylon. Disse forventninger, der blev indfriet, afspejler sig i Es 40-66; i 44,28 kaldes han Herrens hyrde og i 45,1 Herrens salvede. – עֶבֶד‎ יי: egl. עֶבֶד יי, forkortelse for עֶבֶד יְהֹוָה, Herrens tjener.

I trykt udgave: Bind 27 side 81 linje 16